Et stort underskud i 2022 lægger pres på AU’s budget for 2023

Udviklingen i økonomien har ramt mange hårdt i 2022, og Aarhus Universitet er ingen undtagelse. Stigende priser på el og varme betyder højere driftsomkostninger, og på trods af medarbejdernes store indsats for at spare på strømmen, må universitetet imødese et væsentligt større underskud i 2022, end det oprindelige budget lagde op til – især fordi den negative udvikling på de finansielle markeder har givet store tab på universitetets investeringer. Samtidig har universitetet oplevet betydeligt fald i optag og studieeffektivitet på flere fakulteter.

”Selvom vi først et stykke efter årsafslutningen ved præcist, hvor stort universitetets underskud i 2022 bliver, så er der ingen tvivl om, at det vil gøre et betydeligt indhug i universitetets egenkapital. Det ser umiddelbart vanskeligt ud, men med universitetets ansvarlighed og kyndige ledelse er jeg overbevist om, at universitetet får afbødet konsekvenserne i årene, der kommer, samtidig med at vi fortsætter den vækstrejse, universitetet er på”, forklarer den nytiltrådte bestyrelsesformand, Birgitte Nauntofte.

”Egenkapitalen og afkastet på den har muliggjort en række faglige investeringer de seneste år, men egenkapitalen kan også bruges som buffer i dårlige tider. Det er desværre det sidste, der bliver tilfældet i 2022. Det er ikke et problem i sig selv. Aarhus Universitet er et veldrevet universitet, men vi har ingen garantier for, at 2023 eller de efterfølgende år bliver bedre. Derfor skal vi styre mod at genopbygge egenkapitalen, og det giver et stramt budget de kommende år”.

Bestyrelsen har tidligere besluttet, at universitetets egenkapital skal ligge et sted mellem 7,5 og 12,5 procent af omsætningen; med en målsætning på 10 procent. De seneste år har den ligget over den øvre grænse, men med årets resultat forventes egenkapitalen i forhold til omsætningen at komme tæt på den nedre grænse, og derfor skal universitetet på længere sigt have genoprettet egenkapitalen.

Usikkerheder

Det er vanskeligt at lave budgetter i øjeblikket. 2023-budgettet er derfor præget af en række usikkerhedsfaktorer. Det er uvist, hvor længe inflationen og de høje energipriser fortsætter.

”Jeg er imponeret over, hvor agilt universitetet har reageret på det udefrakommende pres og har foretaget kompenserende tiltag. Blandt andet er der blevet sparet flot på el og energi de seneste måneder. Men vi er stadig under pres af de usikkerheder, der fortsat eksisterer på disse områder og konsekvenser af inflation,” understreger Birgitte Nauntofte.

Dertil kommer usikkerheden om, hvorvidt der fortsat er flertal i Folketinget for at videreføre den taxameterforhøjelse på takst-1 uddannelserne, som har gjort det muligt for Arts og Aarhus BSS at løfte uddannelseskvaliteten i det forgangne årti:

”Det er en kæmpestor udfordring, at universitetssektoren endnu en gang ikke har vished om taxameterløftet, og hvis ikke det kommer, har det alvorlige konsekvenser for Aarhus Universitet”, siger Birgitte Nauntofte og glæder sig over, at andre vigtige samfundsaktører som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Universiteter har sendt en kraftig opfordring til Folketinget for at få sikret finansieringen så hurtigt som muligt.

I AU’s budget for 2023 er forudsat, at takstforhøjelsen fortsætter, og bestyrelsesformanden fortæller, at hvis det ikke bliver tilfældet, så bliver det nødvendigt at åbne budgettet igen.

En stram økonomi de kommende år

Selv hvis takstforhøjelsen bliver videreført som forventet, så betyder behovet for at skabe balance i AU’s økonomi, at man flere steder på universitetet skal skære i omkostningerne frem mod 2026.

Tidligere i år indførte AU en energisparekampagne og et kvalificeret ansættelsesstop. Begge indsatser har en positiv effekt på universitetets og fakulteternes økonomi. Det kan dog vise sig nødvendigt med yderligere tiltag som følge af de økonomiske udfordringers størrelse og sammenfaldet af flere negative faktorer.

”Vi forudser en vis vækst i de samlede indtægter i de kommende år. Vi investerer fortsat i vores faglige satsninger, i vores campusudvikling, og vi forventer også de kommende år en fremgang i hjemtag og forbrug af eksterne midler. Men dette kan samtidig presse de ordinære midler, og vi er nødt til at sikre balance i økonomien. Vi står derfor i en situation, hvor der på flere områder skal træffes svære valg og prioriteringer den kommende tid”, siger rektor Brian Bech Nielsen og påpeger, at Hovedsamarbejdsudvalget har drøftet budgettet inden bestyrelsesmødet.

Alle fakulteterne og fællesområdet får et presset budget de kommende år, men på Arts, Aarhus BSS og NAT er der særlige udfordringer. Det skyldes bl.a. lavere uddannelsesindtægter end forventet. I den situation agerer universitetet solidarisk, og de øvrige fakulteter og Fællesadministrationen har også skullet bidrage med budgetforbedringer for at skabe balance i økonomien.