”Forestil dig impact og tænk baglæns”
Lise Lotte Sørensen, seniorforsker og sektionsleder ved Institut for Miljøvidenskab, er én af de 16 koordinatorer fra Aarhus Universitet, som har fået en bevilling fra Horizon Europe. Opskriften på en succesfuld ansøgning er – ud over den gode idé - at fokusere på de langsigtede effekter.
Det kræver ofte en dyb indånding at give sig i kast med en ansøgning til de helt store forskningsbevillinger fra EU. I foråret 2021 tog seniorforsker Lise Lotte Sørensen en af de særligt dybe, da call’et fra Horizon Europe blev offentliggjort. Alligevel var hun ikke i tvivl om, at det var en af de ansøgninger, hun måtte skrive.
”Call’et pegede meget præcist ind i mit forskningsfelt om drivhusgasser, hvor de bevæger sig hen, og hvordan klimaet påvirkes over tid”, siger Lise Lotte Sørensen. Hun greb som noget af det første fat i sit kollegiale netværk i Europa for at danne et konsortium med sig selv som koordinator. Flere forskerkolleger kendte hun i forvejen fra tidligere samarbejder, og det gjorde processen med at samle de 14 partnere på tværs af landegrænser mindre kompliceret, fortæller hun.
AU i front
EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe er designet til at støtte projekter, som satser på internationalt samarbejde og tværfaglige løsninger. Aarhus Universitet er kommet godt fra start i kapløbet om at hente bevillinger fra Horizon Europe og har foreløbig fået 113 Horizon Europe-projekter, 16 af dem er de såkaldte Research and Innovation Action. Det er ét af dem, Lise Lotte Sørensen er koordinator på.
I projektet skal forskerne blandt andet undersøge, hvordan de naturlige økosystemers - havområder i Arktisk, tundraer, ferskvandsområder i Arktisk - evner at optage drivhusgasser, og hvordan de påvirkes af ændringer i klimaet og af menneskelig aktivitet.
Proces gav ny indsigt
Seniorforskeren med adskillige forskningsprojekter på cv’et mangler ikke erfaring med at skrive fondsansøgninger og modtage forskningsmidler. Alligevel synes Lise Lotte Sørensen, at ansøgningsprocessen til Horizon Europe har givet hende en ny indsigt.
”Vi har brugt meget tid på at skrive, hvad vi gerne ville opnå på det naturvidenskabelige område. Forsimplet sagt startede vi baglæns med at beskrive vores mål, og hvordan vi ville komme dertil. Det har stillet krav til os om at udfolde, hvordan projektet gavner samfundet – som i projektet betegnes som outcomes og impact. Min oplevelse med dette ansøgningsforløb er, at jeg er blevet mere bevidst om formålet med min forskning. Jeg forsker til gavn for samfundet, ikke for andre forskeres skyld”, siger Lise Lotte Sørensen.
En hånd i ryggen
Selv om forskningsprojektet er teambaseret, hviler der et stort pres på koordinatoren. Derfor er Lise Lotte Sørensen taknemmelig for den hjælp, hun fik fra Forskningsstøtteenheden lige fra begyndelsen i ansøgningsforløbet.
”Når man starter sådan en proces, har det kolossal stor betydning at have en hånd i ryggen. Den kom fra min kontaktperson i Forskningsstøtteenheden, som i en udførlig plan beskrev, hvad hun gjorde, og hvad jeg skulle gøre hvornår. Så da jeg skulle stå forrest som kommende bevillingsmodtager, have en stærk vision og sætte det rigtige team, gav det arbejdsro, at der var støtte fra en kapacitet med stor indsigt i Horizon Europe-programmet”, siger Lise Lotte Sørensen. Hun hører fra kolleger fra andre universiteter, at mange køber sig til hjælp udefra til de praktiske opgaver og juridisk bistand. Men det er stor fordel, at den del findes på AU i form af Forskningsstøtteenheden, siger Lise Lotte Sørensen.
”Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at min primære opgave i ansøgningsprocessen var at samle den videnskabelige del og ellers bruge tid på det, jeg er bedst til, nemlig at forske. Derfor vil jeg gerne berolige de, som er bekymrede for at gå ombord i en proces med EU-ansøgning. Der er altså styr på det administrative”, siger Lise Lotte Sørensen.
Lise Lotte Sørensens tre gode råd til ansøgningsproces:
- Hold øje med call’s, kom i gang i god tid, også selv om det koster dig et par uger af din sommerferie
- Arbejd baglæns – fokusér på outcome og impact - og beskriv hvordan du vil komme dertil
- Tag imod al den hjælp du kan få fra Forskningsstøtteenheden
Samarbejdspartnere:
- Uppsala Universitet (SE)
- Københavns Universitet (DK)
- Helsinki Universitet (FI)
- Lunds Universitet (SE)
- Liege Universitet (BE)
- Oulu Universitet (FI)
- Flanderns Marine Institut (VLIZ) (BE)
- Natural Resources Institute (LUKE) (FI)
- CNRS nationale forskningscenter (FR)
- Universitetet i Tromsø (NO)
- Max-Planck-Instituttet (DE)
- Grønlands Naturinstitut (GL)
Associate partners:
- University of Manitoba (CA)
- University of East Anglia (UK)
Fakta om projektet
Projektet vil i høj grad anvende data fra ICOS-stationer i det nordlige Europa, og data, der er indsamlet i tidligere projekter. Der vil derudover blive udført nye målinger ved Young Sund i Nordøstgrønland og i ferskvandsområder i det nordlige Finland og Norge.
- Finansiering: Den Europæiske Union med tilskud nr. project 101056921
- Bevilget beløb: 7.555.182 EURO
- Projektperiode: 1/7-2022 – 30/6-2026
Kontakt:
Seniorforsker Lise Lotte Sørensen
Institut for Miljøvidenskab, Atmosfæriske målinger
lls@envs.au.dk
M: 30 18 31 19