Forskningsskibet er lastet med studerende

Uden forskningsskibet Aurora tvivler Katrine Juul Andresen, lektor i geofysik ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, at hun havde givet sig i kast med sit nye forskningsfelt. Hun forsker bl.a. i Nordsøens begravede og oversvømmede stenalderlandskaber og har også været med til at undersøge krigsvrag i Nordsøen med geofysiske data. Men det er et af hendes første togter med forskningsskibet Aurora, der tilbage i 2017 gik til Limfjorden, som Katrine Juul Andresen fremhæver. Målet var at undersøge om lokale fiskeres mistanke om olieforekomst holdt stik.

”Togtet gik gennem Limfjorden fra Hals mod Mors, hvor vi skulle undersøge huller på bunden af Visby Bredning. Fiskere havde berettet om oliefyldte fiskenet, når de fiskede ved hullerne, og det tidligere olieselskab DONG Energy havde yderligere haft en olie- og gasefterforskningstilladelse til området. Så vi forventede, at undersøgelserne ville afsløre at hullerne på fjordbunden var såkaldte pockmarks dannet på grund af udsivning af olie og gas fra den dybe undergrund”, fortæller Katrine Juul Andresen.

Skibets og ikke mindst besætningens dygtighed i at kunne navigere nøjagtigt i den ret snævre Visby Bredning, var afgørende for at vi kunne indsamle de planlagte geofysiske data og sedimentkerner, som vi skulle bruge til at blive klogere på hullernes oprindelse”, fortæller Katrine Juul Andresen.

”Når vi indsamler geofysiske data og specielt 3D-seismiske data, hvor vi trækker stort udstyr i vandet op til 200 m bag skibet, er præcision et nøgleord. Det gælder både i forhold til at kunne manøvrere skibet i et snævert farvand og sikre data af høj kvalitet”.

Undersøgelserne på Limfjordens bund afdækkede, at der ikke var tale om olieudslip. I stedet havde udsivning af grundvand dannet hullerne, og dette resultat har stor betydning for forståelsen af de hydrogeologiske forhold i området. De olieindsmurte net fandt forskerne ingen umiddelbar forklaring på. Formentlig var det blot et tilfælde, vurderer Katrine Juul Andresen.

Siden er det blevet til mange togter med Aurora, og skibet er ofte lastet med geologi- og geofysikstuderende.  

”På Institut for Geoscience er vi rigtig stærke inden for marin geofysik, og det er ikke mindst takket være universitetets forskningsskib. De studerende kommer med ud at sejle og får direkte erfaring i at indsamle marin geofysiske og geologiske data. Det er en stor styrke for den praktiske del af undervisningen, at vi har mulighed for at afvikle denne ombord på et forskningsskib. Selv om skibet ikke er stort, kan vi have meget udstyr med, og de studerende får erfaringer med at indsamle data til havs, afprøve teknik, vurdere datakvalitet og forholde sig til de vanskeligheder med udstyr og data, som kan opstå til søs”, siger Katrine Juul Andresen.

”De studerende får en meget konkret indsigt i muligheder og begrænsninger ved dataindsamling. Det er efter min mening forskningsbaseret undervisning, når det optimalt”, siger Katrine Juul Andreasen. Hun vurderer desuden, at med regeringens ambitiøse planer for havvind i de danske farvande, bliver der et stort behov for at uddanne kandidater, der kender til marin geofysiske metoder samt kortlægning og geologisk analyse af havbunden og den overfladenære undergrund.

Læs mere om hullerne ved Visby Bedring i den videnskabelige artikel: 
The longevity of pockmarks – A case study from a shallow water body in northern Denmark