Fremdrift skal sikres med tydelige krav og vejledning

Fremdriftsreform: Tydelige krav og en målrettet vejledningsindsats skal sikre, at AU kan bevare uddannelseskvaliteten og samtidig undgå den bøde, der i værste fald kan koste universitetet op til 240 mio. kroner.

Fremdriftsreformen stiller nye krav til universiteterne og de studerende. Foto: Søren Kjeldgaard

Afskaffelse af de automatiske eksamenstilmeldinger, førsteårsprøver på bacheloruddannelserne, og krav om optjening af mindst 45 årlige ECTS på kandidatuddannelserne.

Det er nogle af de tiltag, som sammen med et såkaldt Studiebarometer skal hjælpe Aarhus Universitet til at sænke den gennemsnitlige gennemførelsestid med 4,7 måneder og dermed undgå en fremdriftsbøde på op til 240 millioner kroner.

”Vi må erkende, at de økonomiske rammer ikke giver os noget stort manøvrerum. Men jeg mener, at vi har lavet et forslag, hvor en kombination af tydelige krav og målrettet vejledning kan hjælpe universitetet og de studerende med at nå i mål. Men den helt centrale prioritet i det her arbejde er, at vi ikke går på kompromis med det faglige niveau”, forklarer prorektor Berit Eika om det forslag, som AU’s Udvalg for Uddannelse netop har sendt til kommentering hos fakulteter og studienævn.

Bachelorer: det første studieår har stor betydning

Forslaget lægger op til, at fremtidens bachelorstuderende skal bestå en førsteårsprøve på 45 ECTS-point for at kunne fortsætte på uddannelsens andet år. Prøven udgøres af eksaminer, som ligger på første studieår.

”Vi ved, at det første år er utrolig vigtigt for det øvrige uddannelsesforløb. Hvis man kommer godt i gang og fra starten får indarbejdet nogle gode studieteknikker, så bliver man som regel både en mere tilfreds og en mere hårdtarbejdende studerende. Omvendt: hvis man har problemer med progressionen i starten, så vil man ofte have sværere ved at gennemføre resten af sin uddannelse. Med en førsteårsprøve synliggør vi i virkeligheden den betydning, som det første studieår reelt har”, fortæller Berit Eika.

Prorektoren peger samtidig på, at langt de fleste studerende i forvejen lever op til det krav, der stilles med førsteårsprøven:

”Cirka 90 procent af vores andetårs-studerende har i forvejen optjent mindst 45 ECTS-point på deres første studieår. Men med en prøve sender vi et helt tydeligt signal om, at der her er en vigtig milepæl og et krav, man skal leve op til for at komme videre i studieforløbet. Det krav skal så samtidig modsvares af en målrettet informationsindsats over for de studerende, så alle er klar over, hvad der forventes af dem, og hvilken hjælp de kan få”.

Automatisk eksamenstilmelding afskaffes

Med forslaget vil man både på bachelor- og kandidatniveau afskaffe den automatiske eksamenstilmelding, som har kostet prøveforsøg for de studerende og samtidig betydet, at censorer og administratorer har brugt tid på at forberede sig til eksaminer og reeksaminer, som den studerende aldrig havde tænkt sig at komme til. Dermed vil de fleste studerende fremover selv skulle til- og framelde sig flere fag og eksaminer, så der bliver bedre mulighed for at tilrettelægge sit eget studieforløb.

På kandidatdelen lægges der op til, at man skal afslutte sin uddannelse inden for normeret tid plus et halvt år. Samtidig er der krav om, at man består op til 45 ECTS-point per studieår. Berit Eika lægger ikke skjul på, at det er på kandidatuddannelserne, at de største udfordringer ligger – både for universitetet og de studerende:

”Det er her, de studerende oftest bliver forsinkede, og det er vi nødt til at arbejde med i fællesskab. Det kan koste uddannelserne mange millioner, hvis vi ikke gør noget, og det har vi ikke råd til, når vi også vil fastholde kvaliteten. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan vi ikke komme udenom, at der skal stilles strammere krav til de studerendes progression fremover. Så det bedste vi kan gøre, er at oplyse klart og tydeligt om forventningerne, så alle er bevidste om konsekvenserne af de studiemæssige valg, de træffer. Samtidig skal vi have øje for de, der på afgørende tidspunkter har brug for lidt ekstra hjælp for at nå i mål”, fortæller prorektoren med henvisning til det såkaldte Studiebarometer, der skal udvikles som et digitalt værktøj, der kan give den enkelte studerende et klart overblik over deres studieprogression.

Bedre kobling til praksis

Berit Eika påpeger, at de studerende ofte bliver forsinkede, fordi de arbejder på at styrke bredden i deres CV, da mange arbejdsgivere stiller krav om erhvervserfaring, når de ansætter nye medarbejdere:

”Jeg har meget stor forståelse for, at de studerende agerer som de gør. Vi skal blive bedre til at koble uddannelse og praksis. Derfor arbejder vi f.eks. på at forbedre de projektorienterede forløb. Vores plan om at indføre etårige specialer er også en vigtig indsats, for en længere specialeperiode giver netop de studerende mulighed for at opbygge større og mere solide projektsamarbejder med eksterne partnere”.

Berit Eika understreger, at den lokale implementering af fremdriftsreformen kræver et stærkt beslutningsgrundlag, og at responsen fra de faglige miljøer er central for arbejdet med at fastlægge reglerne.

Studienævnene og fakulteterne kan kommentere på forslaget frem til 11. april. Universitetsledelsen forventes at træffe en endelig beslutning på et møde den 4. maj, og de nye regler ventes at træde i kraft efter sommerferien.

 

Fakta om forslaget:

  • Bacheloruddannelser skal gennemføres inden for normeret tid plus 6-12 måneder (afhængig af mulighederne på den enkelte uddannelse for at have tre prøveforsøg)
  • Bachelorstuderende har to forsøg til at bestå førsteårsprøven på 45 ECTS-point.
  • Kandidatuddannelser skal gennemføres inden for normeret tid plus et halvt år.
  • Kandidatstuderende skal bestå 45 ECTS-point pr studieår
  • De nuværende dispensationsregler vil fortsat være gældende for alle studerende.
  • Forslaget lægger op til, at nuværende studerende efter sommerferien bliver omfattet af studieaktivitetskravene på linje med nye studerende.