Gå i bad og bliv kreativ

”Jeg vil nu tage jer med på en drømmerejse. Tænk på jeres indre totemdyr”.

Det var ikke lige de ord, Lene Tanggaard havde forventet at høre fra sin forelæser, da hun som ny psykologistuderende sad i auditoriet på Psykologisk Institut i Risskov. Men ordene blev alligevel kendetegnede for hendes oplevelse af psykologistudiet.

”Jeg husker studiet som eksperimenterende. Vi havde en tæt relation til underviserne – ikke på et følelsesmæssigt plan, men de gav meget af sig selv, og de tog os alvorligt. De så os som medlemmer af et fagligt fællesskab og brugte f.eks. meget tid på at besvare spørgsmål efter forelæsningerne. Det var en helt ny verden, der åbnede sig, og jeg følte mig anerkendt”, siger Lene Tanggaard.

Når hun i dag går rundt på gangene på Designskolen i Kolding, hvor hun er rektor, ser hun noget af det samme.

”De studerende er ret ligeglade med, hvad rektor går og tænker. Men underviserne! Jeg bliver næsten rørt over at se, hvor meget underviserne betyder for de studerende, og det genkender jeg i høj grad fra min egen studietid”.

For meget krudt i røven
Lene Tanggaard byder på kaffe og belgisk chokolade i sit gule parcelhus med udsigt til en frossen Brabrand Sø. Et par buttede nisser i bogreolen følger med, mens hun ivrigt gestikulerende fortæller om studietiden på Aarhus Universitet. De psykologistuderende holdt dengang i 1990’erne til på Asylvej i Risskov, og de barakagtige bygninger, hvor det af og til regnede ind, bar præg af midlertidighed – men også af nærhed og intimitet.

I løbet af studiet skulle hun træne psykoterapi, og sammen med tre medstuderende annoncerede hun efter klienter med ”få problemer” i ugeavisen Aarhus Onsdag. De hyrede en supervisor og lavede frivillig terapi i lånte lokaler på Store Torv i et år. Lene Tanggaard var nysgerrig på terapidelen ud fra et uddannelsesperspektiv, men hun begyndte også at forstå, at det ikke var det, hun skulle bagefter.

”Jeg er et meget handlingsorienteret menneske, og nogle gange kunne jeg tage mig selv i at tænke om klienterne: ”Så gør dog noget ved det”, haha! Jeg har lidt for meget krudt i røven til at være terapeut. Jeg har kæmpe respekt for den kliniske psykologi og det håndværk. Men jeg blev i stigende grad optaget af psykologien uden for klinikken. Hvordan forebygger vi, at mennesker ender i problemer? Hvordan skaber vi gode miljøer, som mennesker ikke bliver syge af”, siger Lene Tanggaard.

Fusk og forskning
På et tidspunkt i løbet af bacheloren får Lene Tanggaard en uventet kommentar fra den daværende professor Steinar Kvale:

”Han sagde: Du skriver som en professor, det skal du ikke endnu. Du skal lære håndværket og metoderne, og jeg vil gerne hjælpe dig”. Og sådan gik det til, at Steinar Kvale blev vejleder for Lene Tanggaard – og såede tanken om at blive forsker i hende.

Lene Tanggaards ph.d.-projekt handlede om mesterlære på erhvervsuddannelser, hvor hun fulgte en flok elektronikfagteknikere. Her blev hun sporet ind på det, som skulle ende med at blive den røde tråd i hendes forskning: kreativitet. De unge mænd var nemlig overraskende kreative – især når de fik fri eller i pauserne, for her gik de ud i deres biler, hentede gamle computerskærme og mobiltelefoner, splittede det hele ad og satte det sammen igen på nye måder.

”Jeg spurgte dem, hvad de lavede, og de svarede: Vi fusker! Jeg spurgte også underviserne, og de var helt klar over, at det faktisk var her, eleverne lærte mest. Det er i mellemrummene, at kreativiteten opstår. Det kender jeg også fra mig selv. Mennesker er skabende væsener, vi finder på ting, vi kan ikke lade være. Jeg er optaget af, hvordan vi skaber nogle miljøer, hvor mennesker kan udvikle sig og eksperimentere”, siger Lene Tanggaard.

Sådan bliver du mere kreativ
Forskningen viser, at de gode idéer ofte opstår, når vi slipper arbejdet for en stund. Når vi går eller løber en tur. Holder en pause. Eller går i bad, hvor Picasso var kendt for at få nogle af sine mest banebrydende idéer.

Lene Tanggaard forsøger at skabe disse mellemrum for sig selv – og sine medarbejdere.

”Kreativitetsfremmende ledelse er blandt andet at skabe mellemrum på arbejdspladsen, så alt ikke går op i drift. Som leder er der en stor fare for at sidde i møder hele tiden, og det er dræbende for kreativiteten. Nøglen til kreativitet er at turde udfordre. Diversitet handler ikke kun om køn og hudfarve - diversitet kan også være de idéer, vi dræber, fordi vi ikke synes, de passer ind. Men måske er det nogle af de idéer, man skulle være gået videre med”, siger Lene Tanggaard og fortsætter:

”Man skal aldrig sige: Nu skal vi være kreative. Som leder er der hele tiden et pres for, at vi skal stille os op og sige en masse. I virkeligheden skal vi nok sige mindre – og gøre mindre. Vi halser rundt. Sæt hastigheden ned og skab plads til det vigtige”, siger hun.

Hun fandt sit totemdyr
Lene Tanggaards karriere bevæger sig i et spændingsfelt mellem de kreativitetsfremmende pauser og en ekstrem produktivitet. Der er stadig fuld gang i idéerne hos den arbejdsomme rektor. Men en ny følelse er også så småt ved at finde vej.

”Det er typisk her i juletiden, at vi gør status på Designskolen. Og måske er jeg også selv et sted i mit liv, hvor jeg opsummerer lidt. Det har jeg ikke altid været så god til, da jeg altid har gang i mange ting. Det har jeg stadig, og jeg har også flere bøger på vej. Men jeg har fundet ud af, at der også er en stor glæde i at stoppe op og tænke, hvad det egentlig er, jeg har nået”, siger hun.

Det falder ikke Lene Tanggaard let at stoppe op og gøre status. Ligesom det ikke faldt hende let at lægge sin veludviklede kritiske sans på hylden og gå på jagt efter sit totemdyr dengang i auditoriet på psykologi. Hun endte med at finde en kat.

Nogle gange skal man bare overgive sig til drømmerejsen.

Mød Lene Tangaard til Happy Hours på AU - gratis for alumner