Kommentar til Reformkommissionens første rapport

Reformkommissionens rapport udfordrer og inspirerer sektoren – men der er også oplagte problemer ved flere af forslagene. Det mener rektor Brian Bech Nielsen og prorektor Berit Eika.

Den såkaldte Reformkommission fremlagde tidligere på ugen sin første rapport med anbefalinger til at styrke dansk økonomi. En del af rapporten har særligt fokus på universitetssektoren.

Helt overordnet er vi enige med kommissionen i, at uddannelse er et fuldstændig afgørende fundament for Danmarks velstand både nu og i fremtiden. Derfor støtter vi også ambitionerne om at styrke den livslange læring. Her har vi endnu ikke knækket koden i Danmark – men forslagene om at øge investeringerne i efter- og videreuddannelse trækker i den rigtige retning, og Aarhus Universitet indgår gerne i dialog om, hvordan vi sammen med resten af sektoren kan styrke vores indsats på området.

Løsningen er ikke mindre uddannelse

Vi er dog skeptiske over for kommissionens ønske om at finansiere efter- og videreuddannelse ved at forkorte kandidatuddannelserne. På den måde fodrer man så at sige hunden med dens egen hale. Forslaget om at gøre knap halvdelen af de studerendes kandidatuddannelser etårige vil sænke danskernes uddannelsesniveau – vel at mærke uden garanti for, at man genvinder det mistede. Det mener vi er den forkerte vej at gå for et samfund, der er dybt afhængig af viden.

I vores øjne er forslaget om kortere kandidatuddannelser endvidere baseret på et ufuldstændigt billede af, hvordan kandidatuddannelserne har udviklet sig. Kommissionen synes at have den opfattelse, at nutidens kandidatforløb først og fremmest er forskeruddannelser. Det er ikke tilfældet. Tværtimod har fagmiljøerne igennem mange år arbejdet hårdt på at indlejre praksisrettede elementer og kompetencer på kandidatforløbene. Fra 2018-2021 er antallet af studerende, der vælger projektorienterede forløb, således steget med 20%, mens antallet af studerende, der skriver speciale i samarbejde med en ekstern partner næsten er fordoblet.

Samtidig benytter mange studerende deres kandidatforløb til at arbejde med entreprenørskab eller tage et udlandsophold – noget, som der selvsagt bliver mindre tid til, hvis kommissionens forslag realiseres. En udløber af udflytningsaftalen er også, at vi kommer til at undersøge mulighederne for at etablere uddannelseskollegier (residential colleges) i regionen, hvor studerende kan bo, mens de samarbejder med en offentlig eller privat partner. Sådanne ophold bliver næppe mulige med et reduceret kandidatforløb.

Vekselvirkning mellem job og uddannelse

Vi ser hellere, at man realiserer et andet af kommissionens forslag; nemlig at udbrede de såkaldte erhvervskandidatforløb, hvor studerende henholdsvis læser og arbejder på deltid – og til gengæld har dobbelt så lang tid til at gennemføre. Denne ordning findes i forvejen enkelte steder på AU, og den kan give en fornuftig vekselvirkning mellem job og uddannelse. Derfor er det værd at undersøge, om ordningen kan udbredes – hvilket først fremmest kræver, at der er opbakning fra arbejdsgiverne til at ansætte flere af deres medarbejdere på deltid.

Det er dog vigtigt at gentage, at en større udbredelse af erhvervskandidatforløb ikke er afhængig af, at man samtidig beskærer de ordinære kandidatforløb. Det er muligt, at kommissionen ikke mener der endnu er gjort tilstrækkeligt for at bygge bro til arbejdsmarkedet, men løsningen er ikke at halvere uddannelserne. Det kan hverken dimittender eller arbejdsgivere være tjent med. Og vi er som sagt i fuld gang med at styrke de erhvervsrettede elementer på kandidatforløbene.

Optagelsessystemet til debat igen

Vi noterer os også, at Reformkommissionen foreslår en markant ændring af optagelsessystemet; nemlig i form af et kvotientloft på 9,0 og en efterfølgende optagelsesprøve for de ansøgere, som rammer loftet.

Forslaget skal løse flere problemer: Dels skal det afhjælpe stress blandt landets unge; ud fra den betragtning, at de ikke længere har samme incitament til at gå efter de højeste karakterer. Og dels skal det modvirke en tendens til, at unge med høje karakterer ofte søger mod de samme uddannelser.

Det er værd at gøre sig klart, at ethvert optagelsessystem har både fordele og ulemper. Det gælder det nuværende system, og det gælder også det system, som kommissionen foreslår. Mange års debat – og flere tilløb til at lave systemet om – har vist, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Vi er naturligvis indstillet på at drøfte, om der er behov for at ændre optagelsessystemet. Men det er vigtigt, at vi får en nøgtern debat om, hvilke problemer man reelt kan løse ved at ændre optagelsessystemet – og ikke mindst hvilke problemer et nyt system medfører.

Dialog med sektoren

Frem for alt glæder vi os over kommissionens tydelige signal om, at eventuelle reformer bør gennemføres i tæt dialog med sektoren. Vi ser frem til at følge udviklingen og modtagelsen af kommissionens rapport, og vi opfordrer naturligvis medarbejdere og studerende til også at deltage i den offentlige debat om fremtidens universitetsuddannelser.