Kurser om EU’s forskningsprogram

Det kan være svært at afkode EU-sproget og forstå EU-systemet. Men det kan læres. På EuroCenters kurser bliver du klogere på EU’s forskningsprogram (FP7) – og det kan godt betale sig. En EU-bevilling til danske forskere er gennemsnitligt på 2,6 mio. kroner.

EuroCenter, som er en del af Styrelsen for Forskning og Innovation, står igen i år klar med en række kurser, der sætter fokus på de mange forskellige udfordringer, du møder i dit arbejde med FP7. På kurserne lærer du at ramme plet med din ansøgning, at forstå regnskabsreglerne og udarbejde budgetter og regnskaber eller at skrive rapporter, og få styr på de intellektuelle rettigheder.

Kalender over kurser 2012, 1. halvår

Kurser i 2. halvår af 2012 ses på www.fi.dk/fp7-kurser

Praktiske oplysninger

Tilmelding

Tilmelding skal ske til EuroCenter på e-mail: tilmelding-ec@fi.dk. Bortset fra kurset ”Getting Ready for Horizon 2020”, hvor du skal tilmelde dig pr. e-mail til: mary.mccarthy@hyperion.ie.

Tilmeldingsfristen for de danske kurser er en uge før kurset, mens fristen er to uger før kurset for de engelske kurser.

Ved tilmelding angiv egne kontaktoplysninger, EAN- eller CVR-nummer samt kursusnummer.

Pris

3.000 kr. pr. kursus.

Prisen for kurset ’Bliv dus med Marie Curie’ er 1.800 kr.

Yderligere oplysninger fås hos

Kursuskoordinator Anne Maibohm Haridt, EuroCenter, på telefon 7231 8261 eller e-mail: amma@fi.dk.