Ligestilling: et langt, sejt træk

Aarhus Universitets nyeste ligestillingsforslag har i den sidste måned skabt massiv debat i landets medier. Mandag den 4. oktober fortsatte snakken, da blandt andet ligestillingsministeren deltog i et seminar om ligestilling på universitetet.

Ligestillingsminister Lykke Friis gæstede den 4. oktober Aarhus Universitet for at diskutere ligestilling med cirka 50 fremmødte interesserede.

- Ingen kan vinde kampen mellem kønnene. Vi fraterniserer alt for meget med fjenden. Ligestillingsminister Lykke Friis lagde grunden til ligestillingsdebatten ved at citere USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger og hans pointe om, at ligestilling aldrig må blive en kamp, men i stedet skal være et samarbejde.
Sammen med cirka 50 fremmødte medarbejdere, heriblandt en universitetsdirektør, to dekaner og en række ledere og tillidsfolk, brugte ministeren den 4. oktober en mandag eftermiddag på at diskutere, hvordan stillingen mellem kønnene bliver mere lige på Aarhus Universitet.

Ikke guld på gaden

Ministeren understregede, at hun ønsker at komme væk fra en ligestillingsdebat, der handler om, at det er synd for kvinderne. I stedet skal debatten handle om de ressourcer, vi som samfund mister.
- Vi er inde i et benhårdt hjernekapløb, hvor vi ikke har råd til at tabe talenter på gulvet. Vi smider guld på gaden, hvis vi ikke sikrer ligestillingen, sagde hun.
Til seminaret fremlagde dekan Bodil Due fra Det Humanistiske Fakultet, hvordan fakultetets ligestillingsplan skal få flere kvindelige talenter frem til en forskerkarriere, og institutleder Flemming Besenbacher fra iNANO-centret præsenterede sine erfaringer med, hvordan man får flere kvindelige ph.d.-studerende til at forske videre. Men mest af alt blev dagen brugt til at diskutere de forskellige erfaringer med ligestilling, og ikke mindst dens barrierer, overalt på universitetet.

Kvinderne siver

En kvindelig forsker formulerede, hvordan ligestillingen ser ud fra hendes bord:
- Man skal have nogle skarpe albuer for at komme frem blandt mændene. Selv hvis vi ser bort fra barselsproblematikken, og at kvinder ofte er hårdt spændt for derhjemme, så tror jeg, at kvinderne oftere trækker sig fra de kampe, der er i forskningsgrupperne. Det kræver virkelig sin mand at være kvinde på universitetet.
Flere vendte i debatten tilbage til begrebet ”den lækkende rørledning”, som blev brugt til at beskrive, hvordan kvinderne ”siver” fra at være i flertal blandt de studerende til at være et stort mindretal blandt de ph.d.-studerende og til sidst at være i klart mindretal blandt det fastansatte videnskabelige personale.
- I den hårde internationale konkurrence er det vigtigt, at Aarhus Universitet udnytter den samlede talentmasse, sagde universitetets direktør Jørgen Jørgensen og slog fast, at ligestilling derfor skal være et indsatsområde.

Uenighed om arbejdstid

Alle var enige om, at den frie konkurrence, hvor de mest kvalificerede hjerner også ender med at blive rekrutteret til topstillingerne, for alt i verden ikke må sættes ud af kraft. Men om det også betyder, at for eksempel forskernes arbejdstid er et tema, der skal ændres ved, var der ikke enighed om.
Finn Folkmann er fællestillidsmand for det videnskabelige personale, og han mente, at kulturen flere steder dikterer arbejdstider på op til 50 timer om ugen.
- Det er forhold, der begrænser lysten til at søge de faste stillinger, fordi man skal arbejde så meget for at få dem.
Dén købte professor Flemming Besenbacher ikke. Han er også medlem af universitetets ligestillings-task force og mener, at universitetsarbejdet på den ene side aldrig bliver fra 8 til 16, men at arbejdstiden på den anden side godt kan indrettes, så det er muligt at passe en familie ved siden af.
– Jeg kan ikke nikke genkendende til, at vi konkurrerer om, hvor mange timer man kan være i laboratoriet. Jeg vil faktisk nærmere sige det modsatte. Jeg vil hellere have, at forskerne er der kortere tid, men at det så til gengæld er effektiv tid. Nogle gange er det sådan, at de skal sparkes ud af laboratorierne, så de også har tid til at tænke sig om. Og det er fantastisk fleksibelt at være ansat på et universitet. Der er ikke ret mange andre steder, hvor man på samme måde kan tilrettelægge sine arbejdstider, sagde han.

Samlet møde om ligestilling

Ligestillingsminister Lykke Friis fortalte, at hun agter at indkalde alle landets universitetsrektorer til et samlet møde, hvor universiteternes ligestillingsinitiativer skal diskuteres, så de kan lære af hinanden. For ministeren understregede, at universiteterne ikke skal forvente, at ligestillingen kommer af sig selv.
- Der findes ikke noget quick fix, der løser problematikken med et snuptag. Man er nødt til som universitet at lave en tilbundsgående analyse af, hvad der er barriererne, og hvordan man kan bryde dem ned, sagde hun.