Matematiker med en mission

Det var ikke kun en god stilling som institutleder, der i august sidste år fik Niels Nygaard til at vende hjem til sit gamle universitet efter 37 år i USA. Han savnede også at have en mission. Ikke bare for sig selv, men for sit land.

– Den har man ikke som ansat på et privat universitet i USA. Der arbejder man kun for sig selv og sit universitet, og kun dem med virkelig mange penge får den allerhøjeste uddannelse. Men uddannelse skal være en ret og ikke et privilegium. Derfor er det danske system så fantastisk, siger Niels Nygaard.

Elfenbenstårn med stor frihed, men ...

Ønsket om at have en mission opstod hen ad vejen, som han selv siger.

– Som ung er man kun er interesseret i at forske og få en karriere. Og som ansat ved et privat universitet er der stor frihed både til at forske og udtrykke dig. Men du sidder i dit eget elfenbenstårn, og så er det begrænset, hvor meget impact, du har. Det er et dilemma, synes jeg. Man vil selvfølgelig gerne være uafhængig, men gør du så noget for samfundet, når du hovedsagligt kun underviser de velstilledes børn?, spørger Niels Nygaard.

Han tror, at de private universiteter har set deres bedste dage som del af det amerikanske uddannelsessystem.

– Den ulighed, det bygger på, kan ikke fortsætte. Det bliver nok ikke i min levetid, men jeg tror, systemet kommer til at ændre sig. Det har ikke den mission, der skaber et veluddannet samfund. Vi kan jo i Danmark se, at det er en kæmpestyrke. USA er et uuddannet samfund, hvor store forskelle på folks uddannelse forstærker de eksisterende økonomiske uligheder. Det er i det lange løb ødelæggende for et samfund, mener Niels Nygaard.

Ph.d.-grad i USA

Sammen med fire-fem andre matematiske kandidater fra Aarhus tog Niels Nygaard i 1975 til USA for at få den ph.d.-grad, som endnu ikke var en mulighed ved danske universiteter. Han fik sin grad i aritmetisk algebraisk geometri i 1977 efter to år ved Massachusetts Institute of Technology.

– Normalt tager en ph.d. fem år i USA, men vi havde kun penge til to år og gik ret hurtigt i gang med at skrive på vores afhandlinger. Men vi kom jo også med et lidt højere niveau end de amerikanske ph.d.-studerende, fortæller Niels Nygaard, der efterfølgende blev ansat ved Princeton University, før han i 1982 kom til universitetet i Chicago. Her blev han professor i 1984.

– Dengang var det mere attraktivt at være i USA, for der var ikke mange stillinger til matematikere ved danske universiteter. Og så er der jo også et meget dynamisk matematikermiljø i USA, forklarer Niels Nygaard om starten på sin lange karriere i USA.

Kontakten med det gamle institut i Aarhus blev dog holdt vedlige med et årligt besøg, og i en periode var han også gæsteprofessor på instituttet i Ny Munkegade.

Hentede inspiration på AU

En stor del af de ph.d.er, Niels Nygaard var med til at uddanne i Chicago endte i stigende grad i finansverdenen. Derfor blev han i 1996 udpeget til at lede arbejdet med en ny specialuddannelse i økonomisk matematik.

Sådan en uddannelse var allerede i gang i Aarhus i et samarbejde mellem Økonomisk Institut og Matematisk Institut. Så Niels Nygaard var også omkring dem for at hente ideer til den uddannelse, han skulle opbygge.

– Den er meget inspireret af Aarhus-modellen, der gennem årene har været en fantastisk succesrig uddannelse, som begge institutter kan være stolte af. Den er vidt berømt, og mange, der har været gennem den, sidder i dag i meget store stillinger både i USA, Danmark og andre steder i Europa, siger Niels Nygaard.

Grundlagde en guldgrube

Den nye uddannelse skulle vise sig at blive lidt af en guldgrube for det matematiske institut i Chicago.

– Vi startede med 16 studerende, som hver betalte 50.000 dollars. I dag er der omkring 120 studerende plus de 30-40 studerende på de satellit-programmer, der siden blev oprettet på den amerikanske østkyst i Stamford og i Singapore. I dag giver uddannelsen et overskud på 3.5 millioner dollars, fortæller Niels Nygaard.

Overskuddet er med til at finansiere den forskning, som det efterhånden blev nødvendigt at knytte til uddannelsen. Den foregår ved førnævnte center, der blev oprettet i 2005 med syv millioner dollars i ryggen betalt af manden, der har lagt navn til centret, som  Niels Nygaard blev leder af fra starten. Det er i dag et meget aktivt forskningscenter, der blandt andet har haft fælles konferencer med grundforskningscentret CREATES ved Aarhus Universitet.

Forskere skal ud på det dybe vand

Kvaliteten af de danske universiteter er Niels Nygaard dog ikke i tvivl om. Hverken når det gælder om at tiltrække udenlandske forskningsprofiler eller danske forskeres niveau.

– Jeg er sikker på, at de folk, vi har her på instituttet, også kunne få de gode stillinger i USA. Generelt mener jeg også, at de fordele, vi på uddannelsessiden har i forhold til USA, også giver fordele i forskningen, fordi vi har en relativt større veluddannet andel af befolkningen til at føde den forskning. Vi har nok ikke samme konkurrence som USA, og det er måske heller ikke anbefalelsesværdigt. Men vi skal sørge for, at folk kommer ud og mærker den konkurrence og beviser for sig selv og andre, at de kan klare sig, mener Niels Nygaard.

– Amerikansk forsknings styrke er, at folk flytter meget rundt mellem universiteterne. Det kunne være en fordel, hvis vi gjorde det samme inden for Europas grænser. Der er stor værdi i at komme rundt og se, om man kan bunde på det dybe vand.

Målet er konstant fornyelse

En fornyelse af Institut for Matematik står øverst på Niels Nygaards arbejdsprogram.

– Det drejer sig ikke kun om et generationsskifte. Vi skal have et system med konstant fornyelse, og her vil tenure track spille en vigtig rolle. Jeg stor tilhænger af at få så mange unge som muligt ind i tidsbegrænsede stillinger og så bygge videre på de bedste, lyder det fra institutlederen, der også vil forbedre uddannelserne.

– Vi har en stor opgave med førsteårskurser til alle, der kommer ind på Science and Technology. Det er kæmpestore hold, vi uddanner, så det kunne være interessant at eksperimentere med andre former end forelæsninger. Vi har jo vores matlab, hvor underviserne står til rådighed for studerende, der arbejder sammen. Det er en fantastisk model, som vi kunne bygge videre på.

Et stort spring

Niels Nygaard hørte om den ledige stilling som institutleder i Aarhus, da han deltog i en konference i København i december 2011.

– Jeg tog siden til Aarhus for at snakke med medarbejderne. De syntes, det kunne være interessant at få mig som institutleder, så da stillingen blev slået op, søgte jeg den, fortæller Niels Nygaard, der efterlod familien på den anden side af Atlanterhavet. Hustruen bor stadig i Chicago, mens datteren studerer på Stanford, og sønnen går på gymnasiet i Canada.

– Det er lidt af et eksperiment, men foreløbig har det da virket, siger Niels Nygaard, der hver anden måned tager på en uges ophold i Chicago.

Han synes, det været et stort spring at vende hjem til Danmark.

– Jeg er faktisk lidt forvirret. Det er jo også et helt andet universitetet end det, jeg forlod for 37 år siden. Og jeg kan endnu ikke sige, at jeg føler mig fuldstændig til rette i systemet og forstår det til bunds.