Når alle computere skal slukkes

Den 22. juni benyttede AU IT en planlagt strømafbrydelse til at omlægge serverrummet og gennemføre en lang række store og små projekter. Men hvordan ser der egentlig ud i et serverrum på sådan en stor aften?

Peter Danneberger fra AU IT gør klar til den store nedlukning. Foto: Lars Kruse.
Foto: Lars Kruse.
Foto: Lars Kruse.
Foto: Lars Kruse.

Det sagte computerspinderi og kølesystemets mere markante brummen gør deres for at overdøve AU IT’s Peter Danneberger, mens han viser rundt i universitetets serverrum.
– Vi skal slukke for alt, der snurrer. Vi er lige nu ved at slukke for de første maskiner et andet sted på universitetet, og om en halv times tid begynder vi her.    
Normalt er strømafbrydelser ikke noget, man ser frem til med forventningens glæde. Men da store dele af Katrinebjerg alligevel skulle mørklægges den 22. juni, fordi et elskab skulle skiftes, var det en kærkommen anledning for AU IT til at få omlagt, flyttet og afprøvet systemerne – når nu de alligevel skulle slukkes.
 – Vi har lagt planer i tre måneder og har lange lister over, hvad der skal gøres og hvornår. Udfordringen har været at luge ud i småprojekterne, så vi kan nå det hele under strømafbrydelsen, siger han.

Tager timer at slukke

Der er egentlig ikke noget stort, imposant og sci-fi-agtigt over serverrummet. Selvfølgelig har rummet en masse ledninger og et par store, åbne skabe med stabler af, hvad der ligner computere og harddiske, og de mange blinkende dioder bidrager da også til computerstemningen.
Men det er for eksempel svært at forestille sig, at den grå kasse, der ligner en forvokset 90’er-pc rummer hele universitetets hjemmeside i ét hug. Man får næsten lyst til at trække et kabel ud bare for at se, hvad der sker.
Det skal man ikke, forsikrer Peter Danneberger.
– Der er ikke en hovedafbryder, man bare kan hive i, når det handler om servere. Det tager flere timer at lukke ned i den rigtige rækkefølge, og samtidig kan nogle diske være behæftede med fejl på en måde, så man først opdager det, når man starter dem igen. Derfor er det også svært at garantere, at det hele virker perfekt efter sådan en nedlukning, siger han og forklarer, at det har vidtgående konsekvenser, når man slukker for serverne.
– Hjemmesiden bliver lukket, alle drev kan ikke nås, og alle systemer kan ikke bruges. Det er også derfor, vi gør det en fredag aften, hvor der nok ikke er så mange på arbejde, siger han.

Svært at forudsige

AU IT benyttede nedlukningen til at gennemføre to store projekter. Det ene handler om at udvide kapaciteten, simpelthen flytte rundt og trække kabler anderledes, så der er plads til flere af de høje servertårne og dermed mere maskinkraft og hukommelse på universitetets netværk.
Det andet projekt handler om miljøet.
– Vi bruger rigtig meget energi på at køle serverne, så de ikke overopheder. Derfor lægger vi systemet om, så vi kan køle uden at bruge så meget strøm, forklarer Peter Danneberger, mens han står i det behageligt tempererede serverrum, der rammer 20-22 grader, selvom både hede maskiner og den varme sommeraften udenfor forsøger at hæve temperaturen.
Og på trods af den lange forberedelse er han egentlig ikke nervøs, fortæller Peter Danneberger, mens klokken nærmer sig det tidspunkt, hvor de første maskiner skal afbrydes.
– Det er svært at garantere noget, når vi slukker for både det ene og det andet. Selvfølgelig er der ting, der kan gå galt, men vi har forberedt os, så godt vi kan, og vi har backuppen parat, siger han.


Efterskrift: AU IT fik lukket ned for serverne, lagt om til mere miljørigtig drift, sat nye servere ind og ikke mindst startet hele systemet op igen. I en uges tid var der problemer med universitetets telefondatabase, fordi den lå på en af de maskiner, der ikke var glad for at blive slukket og tændt igen. Men alt i alt var nedlukningen en succes, fortæller AU IT – især når man tænker på, at alle universitetets computere for en gangs skyld for et par timer var helt stille.