Ny google søgning på Atrium

En ny og forbedret Google søgning er nu tilgængelig på Atrium. Snart vil den også være at finde på AU's øvrige websites.

Ny google søgning på Atrium

Umiddelbart er det ikke til at se forskel på det nye og det gamle. Søgefeltet ligge stadig øverst til højre på alle sider og ændrer ikke udseende, men selve søgeresultatet vil være betydeligt mere overskueligt med den nye Google søgning.

I første omgang er den nye søgefunktion lagt ind på medarbejderportalen Atrium og Datalogisk Institut i en periode på omkring tre uger, inden den implementeres på alle AU's domæner.

Se eksemplet på et søgeresultat i figuren nedenfor. Til højre for søgefeltet i søgeresultatet ligger et link til kortfattede søgetips (inkl. link til avancerede søgetips). I fanebladet til venstre vises søgeresultatet for domænet lokalt (i dette tilfælde medarbejdere.au.dk). I de øvrige faneblade vises søgeresultater for AU generelt grupperet efter om de er fundet blandt 'Nyheder', 'Publikationer' eller 'Personer' - mens fanebladet 'Alt indhold' indeholder alle søgeresultaterne for AU generelt.

Spørgsmål vedr. den nye Google søgning kan rettes til search@au.dk.