Pres på universitetets økonomi kan håndteres

Der er nogle økonomiske udfordringer de kommende år, men de kan håndteres. En del af Aarhus Universitets egenkapital vil blive bragt i spil de kommende år, og dermed kan universitetet fortsat udvikle sine strategiske, faglige satsninger.

Aarhus Universitets budget 2022 er vedtaget af bestyrelsen. Foto: Lars Kruse

Aarhus Universitet fastholder kadencen i sine strategiske, faglige satsninger, men det bliver en større udfordring at få enderne til at mødes. Universitetets budget 2022-2025 er netop blevet godkendt af universitetets bestyrelse. Der er budgetteret med et underskud i 2022 og 2023 og så balance i 2024 og 2025.

”Vi har fået forelagt et budget, som viser både fremgang og udfordringer. Vi har samtidig fået forelagt forslag til løsninger, som man nu vil arbejde målrettet på. Vi har i bestyrelsen tillid til, at det vil ske, så jeg ser ingen grund til, at Aarhus Universitet skulle slække på sine ambitioner,” siger bestyrelsesformand Connie Hedegaard.

Rektor Brian Bech Nielsen fremhæver, at universitetet står over for en økonomisk udvikling, som giver udfordringer. AU forventer en fortsat fremgang i de eksterne bevillinger, men samtidig begynder finanslovsmidlerne at stagnere.

”Det er et økonomisk paradoks. Vores forskere lever fuldstændigt op til de høje krav fra samfundets side. De klarer sig fremragende i den nationale og internationale konkurrence og henter flere og flere midler hjem. Men eftersom finansmidlerne ikke vokser, bliver det sværere og sværere at sikre den nødvendige medfinansiering af følgeomkostninger, når man realiserer de eksterne bevillinger,” forklarer rektor.

En af løsningerne er at arbejde for, at bevillingsgiverne i højere grad bliver gjort opmærksomme på disse følgeomkostninger, som er forbundet med forskningsprojekter.

”De fleste fonde har indtil for nylig været tilbageholdende med at uddele midler til strøm, varme, kvadratmetre samt teknisk og administrativ support. Men vi må bare erkende, at der er så stort pres på den kasse, som lige nu finansierer den slags, at det ikke er holdbart i længden. Derfor skal vi blive bedre til at tænke følgeomkostninger med ind i budgetterne, når vi ansøger om eksterne bevillinger,” forklarer rektor Brian Bech Nielsen.

Finanslovsmidlerne forventes af falde igennem de kommende fire år bl.a. som konsekvens af den fortsatte 2 procents-besparelse på myndighedsområdet. Hertil kommer, at optaget på nogle uddannelser var lavere i 2021, da usædvanligt mange har takket nej til en tilbudt plads.

IT-systemer presser

En anden udfordring for universitetet er desuden at finansiere det fælles nationale Kopernikus-projekt, der skal være arvtageren til universiteternes studieadministrative system STADS.

”Det er vanskeligt for os at budgettere, når vi ikke kender den endelige investeringssum. Vi ved blot, at det bliver markant dyrere. For Aarhus Universitet forventer vi en omkostning på et trecifret millionbeløb. Men det er en bunden opgave, for STADS skal udskiftes,” forklarer universitetsdirektør Arnold Boon.

Fortætningen fortsætter

Det bliver også nødvendigt at fortsætte den bygningsmæssige fortætning, som AU har planlagt gennem de seneste år.

”Vi skal være bedre til at bruge vores arealer mere effektivt. Det mener vi i ledelsen er den rigtige måde at prioritere midlerne på – og her har vi bestyrelsens opbakning. Når det er sagt, så er forhåbningen, at det ikke vil kunne mærkes meget. Vi er blevet meget mere bevidste om, hvordan vi kan sikre god arealanvendelse – ikke mindst med de erfaringer, vi gør gennem udviklingen af Universitetsbyen,” siger universitetsdirektør Arnold Boon.

Han tilføjer, at han sammen med vicedirektørerne vil have meget fokus på at holde de fællesadministrative udgifter nede de kommende år.

Faglige investeringer fortsætter

Også på fakulteterne er der opmærksomhed på, at økonomien skal styres stramt de kommende år. Universitetet kan bruge af egenkapitalen – til en vis grænse. AU budgetterer samlet med et underskud på 47 mio. kr. i 2022, og med et planlagt underskud på yderligere 17 mio. i 2023. Dermed når universitetet ved udgangen af fireårsperioden det mål for egenkapitalen på 10 procent af omsætningen, som bestyrelsen har fastsat. Det er et fornuftigt mål, mener rektor:

”Vi skal selvfølgelig have en vis økonomisk buffer, men vi vil så vidt muligt investere vores midler aktivt, så vi indfrier vores faglige ambitioner. Derfor fortsætter vi de tidligere vedtagne strategiske satsninger. Alle fakulteter er meget bevidste om at prioritere økonomisk, så vi i fællesskab indfrier vores ambitioner og fortsat styrker vores bidrag til samfundet.”

I forbindelse med behandlingen af økonomipunktet på bestyrelsesmødet blev det også vedtaget, at Aarhus Universitet fremadrettet vil have en investeringspolitik, som lægger endnu mere vægt på investeringer med en mere bæredygtig profil.