Regeringen vil have mindre uddannelse – vi foretrækker mere samarbejde

Op mod halvdelen af Danmarks fremtidige akademiske arbejdskraft skal lære mindre. Det er essensen af regeringens forslag ’Danmark kan mere III’, som netop er lanceret. Her vil regeringen beskære en stor del af kandidatuddannelserne, så mange af landets unge fremover får en etårig kandidat i stedet for den nuværende toårige.

Som statsministeren giver udtryk for, så er forslaget fra regeringen et eksperiment. Og vel at mærke et eksperiment, der ikke er baseret på erfaringer i forhold til, hvilke effekter og konsekvenser det får. Hverken positive eller negative. Det er en hidtil uset, stor ændring af det danske uddannelsessystem og uddannelsesniveau, der lægges op til. Og det uden forudgående dialog, der inddrager den viden og erfaring, universiteterne besidder.

Vi mister fordybelse, internationalisering og samarbejde

På en toårig kandidatuddannelse arbejder den studerende i dybden med komplekse problemstillinger og opnår et overblik over hele sin faglighed og udvikler evnen til at tænke og arbejde selvstændigt. De studerende erhverver kort sagt kompetencer, som er alfa og omega for vores videnssamfund. Den fordybelse og refleksion kan ikke opnås på den halve tid. En kandidatuddannelse handler nemlig ikke alene om at fylde på med viden eller blot have flere undervisningstimer. Den handler særligt om at udvikle evnen til i arbejdslivet at kunne bearbejde kompleks information og bidrage til nye tilgange, tankegange, erkendelser og teknologier.

Mange studerende på de toårige kandidatuddannelser benytter sig af muligheden for et miljøskifte i form af et udlandsophold. Her får de et internationalt perspektiv, der svarer til den virkelighed, de møder på mange arbejdspladser efter endt uddannelse. Det er ikke realistisk at sikre et sådan miljøskifte inden for rammerne af en etårig kandidatuddannelse. Det vil være ærgerligt for et lille land som Danmark med en åben økonomi, der er dybt afhængig af samhandel og bånd, som rækker ud over landets grænser.

Lige så afgørende så skaber de nuværende kandidatuddannelser mulighederne for at bygge bro mellem uddannelse og job. Og her er der sket rigtig meget det seneste årti. Der er arbejdet målrettet på praktikforløb og samarbejdsprojekter med offentlige og private arbejdsgivere, og universiteterne har lagt en meget stor indsats i, at de studerende kan prøve kræfter med innovation og iværksætteri.

Mange eksempler på samarbejde

De studerende har taget de praksisnære tiltag til sig. Eksempelvis har Aarhus Universitet fordoblet antallet af specialer, der skrives i samarbejde med en ekstern partner. Som en del af udflytningsaftalen er universiteterne i gang med at etablere uddannelseskollegier rundt i landet, hvor studerende kan bo, mens de samarbejder med lokale virksomheder, kommuner e.l. Eksempelvis arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet på, at flere studerende opholder sig i Vestjylland i samarbejde med en virksomhed, som en integreret del af deres uddannelse.

Dansk Industri har netop været fortaler for mere samarbejde, og en undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at arbejdsgiverne tager godt imod vores tiltag. 92 pct. af de virksomheder og myndigheder, som har samarbejdet med universitetets studerende, er godt tilfredse med forløbet, og to tredjedele har efterfølgende ansat en studerende.

Disse praksiselementer bliver der ganske enkelt ikke tid til på en etårig uddannelse, hvis de skal bevare blot et forsvarligt minimum af faglighed – og det opvejes heller ikke af, at regeringen vil bruge en del af provenuet på at sikre flere undervisningstimer på de etårige uddannelser. Det vil være en særdeles trist udvikling.

Danmark er afhængig af højtuddannet arbejdskraft

Vi lever af en højt uddannet befolkning, og svaret på samtidsproblemerne er mere, ikke mindre viden og samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner. Derfor er vi tilhængere af en mere fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den toårige kandidat kombineres med erhvervsarbejde. Vi hilser ligeledes ideen om eftervidereuddannelse senere i livet velkommen, men det må ikke ske på bekostning af kandidatuddannelsernes længde.

Regeringens forslag indebærer i øvrigt også et potentielt økonomisk tab, idet et estimat fra Det Økonomiske Råd vurderer, at en halvering af kandidatuddannelserne isoleret set kan koste en reduktion i BNP på op mod 7-14 milliarder om året.

Derfor vil vi kraftigt opfordre politikerne til at træde på bremsen og til at invitere sektoren til dialog sammen med erhvervslivet og andre interessenter, inden man spiller terning om landets og de studerendes fremtid. Vi sætter vores lid til, at politikerne er parat til at indgå i dialog og finde de bedste løsninger i en samarbejde, der også inkluderer universiteterne.