Skal afgrøder bruges som mad til mennesker eller biler?
Bioenergi har et grønt og bæredygtigt skær over sig. Men et skifte fra olie til brændstoffer udvundet af f.eks. raps og sukkerør er fyldt med etiske spørgsmål. Derfor inviterede Det Etiske Råd til debatmøde på Aarhus Universitet om emnet.
?
Olien slipper snart op. Det ved enhver skoleelev efterhånden. Men olien kan erstattes af biobrændstoffer fra afgrøder. Det betyder dog, at enten skal der skaffes mere landbrugsjord, eller også skal noget af den eksisterende jord inddrages med den konsekvens, at der vil blive produceret færre afgrøder til fødevarer.
Med ni milliarder munde at mætte i 2050 er det derfor en udfordring at afhjælpe energikrisen uden at forværre fødevarekrisen.
Blandt andet med rod i det dilemma er Det Etiske Råd gået i gang med at udarbejde en redegørelse om bioenergiens etiske spørgsmål, og for at få indspark til debatten satte de to AU-forskere – en jordbrugsforsker og en filosof – hinanden stævne den 21. februar til et offentligt møde på universitetet.
– I rådet peger vi på, at etiske overvejelser bør være mere tydelige i politiske processer. Omkring energikrisen er beslutningerne oftest kortsigtede og styret af nationale særinteresser, men hvad med hensynet til de fjerne mennesker – både geografisk og i tid? Og hvad med naturen og biodiversiteten? indleder Rikke Bagger Jørgensen, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe.
– Hvilke etiske hensyn bør være styrende for anvendelse af bioenergi? spørger hun.
Naboens og Afrikas børn bør ligestilles
En af oplægsholderne var Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori og indkaldt som ekstern ekspert i rådet.
For ham at se er brugen af bioenergi fyldt med etiske spørgsmål, selv om nogen prøver at negligere dem med henvisning til, at det er politiske spørgsmål, eller at konsekvenserne ikke vil berøre os danskere.
– Der er begrundelsen med, at det først og fremmest er individer fjerne for os, der kommer til at mærke energikrisen, og derfor har det ikke etisk relevans for os. Altså at vi kun er moralsk forpligtede til at hjælpe vores nærmeste. Men der er stor forskel på aktivt at skade andre og undlade at hjælpe. Nærheden af relationer spiller ingen moralsk rolle i forhold til det første.
Når vores handlinger har konsekvenser for børn i Afrika, er vi derfor lige så moralsk forpligtede over for dem som over for naboens børn.
Hykleri sælger bedst etiske spørgsmål
Men borgere ændrer sjældent adfærd, fordi filosoffer har konstateret en moralsk forpligtelse. Skal de engageres i den etiske debat omkring bioenergi, gælder det derfor om at finde andre argumenter.
– Det filosofisk set bedste argument er ikke nødvendigvis det, der motiverer til handling. Ved de store indsamlinger er det nok tv-billederne af sultende folk, der virker, frem for idéen om at være moralsk forpligtet til at hjælpe, fortæller Kasper Lippert-Rasmussen.
Han peger på, at anklager om hykleri faktisk er noget af det, der virker bedst.
– Dronningen blev efter sin nytårstale, hvor hun opfordrede til at gøre en indsats for klimaet, udråbt som hykler på Ekstra Bladets forside på grund af sit fråseri med ture i privatfly, siger han.
Samme anklage har også de sidste par år fået flere politikere til at skifte benzinslugende biler ud med en mere miljørigtig udgave.
Biobrændstoffer er kun en midlertidig løsning
Både borgernes og politikernes etiske engagement er nødvendigt, for brugen af bioenergi indeholder nogle helt andre problemstillinger end brugen af energikilder, der pumpes op af undergrunden. Det påvirker f.eks. både verdenshandlen og naturen, når jord reserveres til opdyrkning af afgrøder til biobrændstoffer.
Ifølge Klimakommissionen skal 12 procent af landbrugsarealet beplantes med bioenergiafgrøder, hvis Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.
En af dem, der sidder i kommissionen, er den anden oplægsholder, forskningsprofessor Jørgen E. Olesen. Han mener, vi skal passe på med at glorificere bioenergi som løsningen på klodens energikrise.
– Hvis vi øger andelen af første generation biobrændsel, stiger prisen på korn samtidig, og så får vi flere sultende, siger han.
Første generation biobrændsel er lavet af afgrøder, mens anden generation laves af andre organiske materialer som f.eks. træaffald og halm. Men endnu er teknologien ikke god nok til at kunne gøre brugen af anden generation biobrændsel rentabel.
– Vi skal også huske på, at når vi snakker biobrændsel, har det intet med klimabekæmpelse at gøre. Det handler alene om at finde en erstatning for olie, forklarer Jørgen E. Olesen, der også sidder i FN’s klimapanel IPCC.
Han ser bioenergi som en midlertidig løsning, inden andre og mere bæredygtige energikilder som blandt andet solenergi kan tage over.
Det Etiske Råd præsenterer den 10. maj sin endelige redegørelse ved et offentligt arrangement på Christiansborg.