Stærkt ansøgerfelt til rektorstillingen på Aarhus Universitet

Det var en tilfreds bestyrelsesformand, der onsdag den 9. januar kunne gøre ansøgerfeltet til rektorstillingen på Aarhus Universitet op.

Foto: Lars Kruse/AU kommunikation

- Der er tale om et stærkt felt med i alt 11 ansøgere, og det er meget tilfredsstillende i betragtning af de omfattende krav, der stilles til ansøgerne, siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Bestyrelsesformanden vil nu sammen med den nedsatte rådgivningsgruppe bestående af repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, det teknisk-administrative personale og de studerende gennemgå ansøgningerne og indstille de bedst egnede kandidater til det af bestyrelsen nedsatte ansættelsesudvalg. Den endelige afgørelse om ny rektor på Aarhus Universitet træffes af den samlede bestyrelse.

Rektorstillingen på Aarhus Universitet blev slået op den 9. november 2012 efter gældende retningslinjer, idet nuværende rektor Lauritz B. Holm-Nielsen til august har bestridt jobbet i den aftalte ansættelsesperiode på otte år.

Rådgivningsgruppen består af:

Repræsentanter for det videnskabelige personale:

  • Lektor Martijn van Beek, Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi
  • Professor Paul Krüger Andersen, Juridisk Institut
  • Professor Jens Christian Hedemann Sørensen, Institut for Klinisk Medicin
  • Professor Lars Arge, Institut for Datalogi

Repræsentant for det teknisk-administrative personale:

  • Lise Skanting, Institut for Uddannelse og Pædagogik
  • Repræsentant for de studerende:
  • Ph.d. studerende Christian Kraglund Andersen, Institut for Fysik og Astronomi

Ansættelsesudvalget består af:

  • Bestyrelsesformand Michael Christiansen
  • Næstformand i bestyrelsen Peder Tuborgh
  • Bestyrelsesmedlem Peter Bugge (VIP-repræsentant)
  • Bestyrelsesmedlem Bertha P. Beck Mortensen (TAP-repræsentant)
  • Bestyrelsesmedlem Benjamin Bilde Boelsmand (studenterrepræsentant)

Yderligere oplysninger:

  • Anders Correll, tlf. 2899 2235