Stillingen som IT Beredskabsmanager er ny på AU.

Thomas Kvist Nielsen har pr. 1/9 2024 tiltrådt stillingen som IT Beredskabsmanager i teamet Administrative Applikationer.

Thomas kommer senest fra en stilling i Generelle Applikationer som ITSM Løsningsarkitekt, og vil fortsat have opgaver relateret til projektet ”ITSM system – udbud”. I sit tidligere arbejde har Thomas været primus motor i udarbejdelsen af AU’s Major Incident procedure inkl. afholdelse af regelmæssige øvelser.

Den er en direkte konsekvens af Universitetsledelsens øgede fokus på IT sikkerhed specifikt indsats 4 ”Sikre evnen til fortsat drift efter et angreb”.

Thomas vil til at begynde med arbejde sammen med AU IT’s mange Systemansvarlige om at revidere beredskabsplanerne indsamlet i ISMS-systemet. Over tid vil Thomas være motoren i at sikre at beredskabsplanerne løbende revideres, og at disse planer testes i praksis. Intentionen er at opgaven ikke længere er en blandt mange opgaver for en Systemansvarlig, men i stedet at ansvaret for revision, kvalitet og test løftes sammen med IT Beredskabsmanageren.

Over tid vil det være IT Beredskabsmanagerens ansvar at skulle bidrage til et komplet overblik over alle AU’s IT systemer (også langt ude på fakulteterne), og forbedre AU’s evne til at kunne genskabe systemerne og deres data hurtigt og effektivt. Denne ambition afhænger selvfølgeligt af en gensidighed i erkendelsen af trusler og i midlerne der skal tilvejebringes for at kunne imødegå disse trusler.”