Symposium: Molekylær biologi møder global dagsorden om klima og økosystemer

Aarhus Universitet er 3.- 4. november vært ved et symposium, hvor Det Europæiske Molekylær Biologiske Laboratorium (EMBL) præsenterer programmet Molecules to Ecosystems. Målet er at bygge bro mellem molekylærbiologisk videnskab og de store agendaer om klima, biodiversitet og økosystemer.

EMBL's program Molecules to Ecosystems, som præsenteres på symposium i Aarhus 3.-4.11, har en ambition om at knytte molekylærbiologisk forskning til globale dagsordener om klima, biodiversitet og økosystemer. Foto: EMBL

I løbet af de seneste årtier har forskere opnået stor viden ved at studere modelorganismer, celler og molekyler i laboratoriet, fra bakterier og virus til mennesker og dyr. Men levende organismer eksisterer ikke isoleret, de er en del af et komplekst økosystem og lever i synergi og balance med andre organismer og i tæt samspil med de fysiske og kemiske rammebetingelser. Det skaber behov for, at forskere fra vidt forskellige faglige discipliner og teknologier arbejder sammen om at forstå disse systemer og deres dynamik og på at opstille modeller, der kan forudsige og afprøve effekter.

Det er optakten til Det Europæiske Molekylær Biologiske Laboratoriums nyeste forskningsprogram Molecules to Ecosystems, hvis ambition er at knytte molekylærbiologisk forskning til globale dagsordener om klima, biodiversitet og økosystemer.

Den 3. -4. november foldes hensigterne ud ved et stort anlagt symposium, som finder sted i Aulaen på Aarhus Universitet. Forventningerne til symposiets virkning er tilsvarende store, fortæller professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og formand for symposiets organisationsudvalg:

”Vi får mulighed for at invitere flere fagområder ind og forhåbentlig øge aktivitetsniveauet fra dansk side, så vi i højere grad udnytter faciliteterne og samarbejdsmulighederne i netværket”, siger Poul Nissen.

Han håber, at Det Europæiske Molekylær Biologiske Laboratorium, i daglig tale EMBL, tager et stort skridt mod at blive en aktiv spiller i medlemslandenes strategiske forskning på klima- og miljøspørgsmål og pandemier.

”EMBL har altid været en pioner på nye metoder og spørgsmål i molekylærbiologien. Symposiet på Aarhus Universitet bliver både et øjebliksbillede på den fremmeste forskning og et kig ind i fremtidens forskning”, siger Poul Nissen.

Nyt program knytter to verdener
EMBL er en af verdens og Europas førende forskningsinstitutioner inden for Life Science-området. Siden grundlæggelsen i 1974, hvor Danmark var med, har 28 lande tilsluttet sig som medlemmer.

I 2021 blev der oprettet et nationalt følgeforskningscenter, DANEMO, for at skabe øget dansk opmærksomhed og brug af EMBL og EMBO’s uddannelses-og forskningstilbud. EMBO er EMBL’s søsterorganisation the European Molecular Biology Organization.

Det nye program fra EMBL tager et solidt livtag med at knytte to store verdener sammen i de biologiske videnskaber: På den ene side molekylære og genetiske mekanismer af celler og organismer. På den anden side økosystemer og deres dynamik under miljøpåvirkninger og klimaændringer. Det vil fx sige mikrobiomers samspil og forandringer i havmiljøet, dyrkningsjorden eller menneskets tarm, og det komplekse samspil af celler, vira og molekyler i menneskekroppen under infektion og pandemi.

Programmet kommer til at udvide EMBL's område fra molekylærbiologi til en bredere forståelse af alle livsprocessers samspil med hinanden og i skiftende miljøer. Det har store perspektiver, mener Poul Nissen:  

”Potentielt kan vi finde løsninger eller fokuspunkter på nogle af samfundets største trusler, som eksempelvis irreversibelt tab af biodiversitet og svigtende fødevaresikkerhed på grund af forurening og klimaændringer, nye pandemier og antimikrobiel resistens”.

En moonshot mission
Poul Nissen forudser, at det nye EMBL program er et meget vigtigt trin opad i ambitionen om at bevæge sig fra nysgerrig beskrivelse til pålidelige modeller af komplekse, levende systemer.

”Vi har haft ønske om dette og gjort små forsøg i mange år, men nu melder EMBL sig helhjertet ind med en ”moonshot mission”, siger han.

Der følger også ressourcer med programmet. De 28 lande har bidraget med generøse summer for at realisere initiativerne. Det gør også programmet attraktivt for yngre forskere, spår Poul Nissen, der understreger, at yngre forskere og studerende også er særligt velkomne på symposiet.

”EMBL har specialiserede kurser, konferencer og workshops og et væld af stillingstilbud, som kan fremme karriereudvikling og forskningsnetværk. Det er et godt sted at starte, hvis man som ung forsker har ambitioner og lyst til at arbejde i dette felt”, siger Poul Nissen.

Kort om EMBL og EMBO:

Danmark har siden starten af 1970’erne været medlem af de to forskningsorganisationer ‘European Moleculear Biology Organisation’ (EMBO) og ‘European Moleculear Biology Laboratory’ (EMBL). EMBO er primært et akademi for de molekylærbiologiske videnskaber, og EMBL fungerer som et selvstændigt laboratorium. EMBL er en selvstændig forskningsinstitution, der både gennemfører egen forskning og metodeudvikling, og samtidig understøtter medlemslandenes forskningsmiljøer ved at tilbyde forskellige former for faciliteter, service og træningsforløb.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Link til symposiets hjemmeside

Professor Poul Nissen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Leder af Nissen Group i forskningscentret Dandrite – en udløber af det nordiske EMBL-partnerskab inden for molekylær medicin.
pn@mbg.au.dk
M: 28 99 22 95