Tilbud for danske og internationale nyansatte

Alle nyansatte på AU kan få en velkomstpakke tilsendt og deltage på et ”intromøde”. Internationale medarbejdere og deres ægtefæller kan desuden få praktisk hjælp til ankomsten til Danmark ved arrangementet ”Getting Started in Denmark”.

Siden lanceringen 1. september i år er der blevet udsendt mere end 300 velkomstpakker til nye AU-ansatte. Første intromøde blev afholdt i oktober og deltagerne gav udtryk for stor tilfredshed med initiativet - og var desuden meget glade for mødet med rektor Brian Bech Nielsen, som stillede op for at tage godt imod ”de nye.”

Intromøde og intropakke er en generel introduktion til AU – henvendt til både dansktalende og til internationale medarbejdere.

Du kan finde hjælp til introduktionsforløb, bestille velkomstpakke og tilmelde nye kolleger til intromøde på: www.medarbejdere.au.dk/nymedarbejder.

Husk, det er vigtigt at give jeres nye kolleger en god velkomst så at han/hun føler sig godt tilpas og hurtigere kan navigere rundt i organisationen.

”Getting Started in Denmark” - for medarbejdere, som er nye i Danmark

Velkomstarrangementet ”Getting Started in Denmark” er for nye internationale ph.d.-studerende og forskere - og deres ægtefæller.  

Til mødet modtager tilflyttere information om services og tilbud på AU og kan samtidig blive registreret med CPR-nummer, skattekort og EU-opholdsbevis.

Der uddeles også en velkomstpakke fra International Academic Staff Services (IAS), Denne pakke supplerer den generelle velkomstpakke fra AU HR til nye medarbejdere.

Læs mere på: www.ias.au.dk/gettingstarted

Links