Vi har en særlig styrke
Institut for Odontologi er stærkt, siger institutleder Ellen Frandsen Lau. Men det vil opleve ændringer, når hun sammen med medarbejderne tager hul på fremtiden. Nøgleord er forskningsfrihed, klinisk-fagligt ansvar, samarbejde med industrien – og et globalt perspektiv.
På Institut for Odontologi er den faglige udviklingsproces indtil nu forløbet uden store forandringer. Kun navnet på instituttet er blevet ændret fra det tidligere Odontologisk Institut.
Ellen Frandsen Lau, der fortsætter som institutleder, er dog ikke i tvivl om, at ændringer er på vej, og at de bliver mærkbare både for VIP’er og TAP’er:
”Lige nu skal vi lægge strategi for instituttet for 2012 plus fire år frem og derudover revidere den faglige organisering. De to ting hører sammen, og det tænker jeg gevaldigt meget over lige nu”, siger Ellen Frandsen Lau.
Kan væve et stærkt miljø
Efter halvandet år i spidsen for instituttet på Vennelyst Boulevard er hun overbevist om, at Institut for Odontologi har en særlig styrke – men også særlige udfordringer bl.a. på det administrative område - fordi ét institut her har ansvar for en hel professionsuddannelse og med Aarhus Tandlægeskole ”driver et hospital alene af hensyn til de studerende”, som hun siger det.
Patienterne, som bliver behandlet dér, skal rekrutteres til studenterbehandling og gennemgår derfor først en udvælgelse, hvorefter patienter med behandlinger egnede til studenterundervisningen udvælges. Instituttet varetager desuden komplicerede behandlinger via via Odontologisk Landsdels- og Videnscenter, der foregår som et samarbejde mellem Aarhus Tandlægeskole og Kæbekirurgisk afdeling.
”Vi er et meget åbent miljø med stor kontakt til patienter, og vi leverer rigtig mange andre ydelser ud af huset, end behandling – f.eks. er der bud efter vores ekspertudtalelser, vi sidder i en række udvalg og tænketanke, og senest er lektor, ph.d. og specialtandlæge Dorthe Arenholt Bindslev blevet udpeget til formand for det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse”, siger Ellen Frandsen Lau.
”Derudover er vi stolte af, at vores forskere gennem de senere år har været redaktører af seks internationale lærebøger i odontologi, og at vores forskningsmiljø har mange internationale tråde”.
Mange facetter. gør i Ellen Frandsens øjne instituttet til et spændende sted: På den ene side indebærer det meget arbejde at få alle dele til at hænge sammen, især fordi patientbehandlingsdelen fylder meget.
”På den anden side er det samtidig en styrke, at de forskellige fag bliver vævet sammen inden for én ramme, fordi det indebærer chancen for at skabe et stærkt miljø”, siger hun.
”Så vi har hele tiden meget at mødes om, og det bliver ikke mindre i den kommende proces, for jeg vil have alle medarbejdere involveret i den”.
Inviterer til ’virksomhedsdating’
Den proces vil indebære, at grænser skal brydes ned på forskningsområdet, hvis det kan understøtte tværfaglige samarbejder og nytænkning. Et øget samarbejde med de øvrige institutter på Health, og både eksisterende og muligvis kommende, tværgående centre, ligger også i kortene.
Instituttet vil med andre ord være ”endnu mere udadvendt” fremover, siger Ellen Frandsen Lau og tilføjer:
”Vi har ikke selv så mange penge til forskning, så vores chance er at være med i projekter dér, hvor pengene er”.
Det gælder også i forholdet til industrien:
”Dentalt materiale – det, som tandlæger putter i munden på en patient – skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen, som lægemidler skal. Tandlæger skaber evidens gennem egne kliniske forsøg, så vi skal selv føre nye materialer i mål, med mindre industrien er inde over processen”.
”Men vi mangler ofte pengene til at gennemføre de nødvendige kliniske forsøg. Derfor vil vi være bannerførere for et øget samarbejde med industrien, som gerne ser, at vi blåstempler materialer”.
”Ansvaret ligger jo her hos os: Dentalt materiale er så stor en del af den behandling, som alle og enhver får hos tandlægen, at vi har pligt til at tage os af det”, siger hun og tilføjer:
”Så jeg vil tage initiativ til ’virksomhedsdating’ med det formål at finde fælles forståelse for, hvordan vi sikrer begge parters interesser”.
Klinisk-fagligt ansvar og udsyn
I Ellen Frandsen Laus optik hører materialer, man putter i munden, nemlig klart hjemme i ”det kernefaglige”. Et andet kernefagligt område er forskning:
”Jeg vil godt understrege, at vi har forskningsfrihed, for der kommer for mange spildte kræfter ud af det, hvis alt er styret og målrettet. Men det er nødvendigt at stille krav til medarbejdernes kliniske kompetencer .
”Vi har et klinisk-fagligt ansvar, og det er min opgave at sikre, at de klinisk-faglige ansvarsområder skal opretholdes. Så jeg vil satse på at sikre den undervisningsmæssige faglighed ved at have kliniske ansvarsområder”.
”Forskningslaboratoriedelen vil jeg gerne ændre til en fælles ressource for hele huset. Spørgsmålet er imidlertid, om alle laboratorier skal lægges sammen, eller om de skal have forskellige lokaler, fordi de har forskellige specialer? Det skal vi se på”.
”Et andet spørgsmål er, om vi kan skabe mere synergi mellem VIP’erne ved at ændre på den fysiske placering?”.
”Desuden ligger det internationale perspektiv mig på sinde: Vi har mange internationale gæster, fordi vi har meget at byde på og gennem samarbejde kan spille en rolle i lande så forskellige som Kina, de baltiske lande, Ghana og Argentina. Så jeg er helt enig i AU’s internationaliserings-strategi; vi har et globalt ansvar, og i øvrigt skærper man sig selv gennem den internationale kontakt”.
”Gæster udvider ens horisont, så vi lærer af gæsterne samtidig med, at vi bidrager til en udvikling”.