Undervisning og vejledning

Introduktion til Undervisning og vejledning

Indholdstypen Undervisning og vejledning bruges til at indberette undervisnings- og vejledningsforløb, som du afholder, eller har afholdt. For at få vist dine undervisningsaktiviteter på din personlige hjemmeside, skal du tilføje dem som et afsnit i dit CV. Den nuværende portalløsning kan ikke vise undervisningsaktiviteter direkte.

Bedste anvendelse af Undervisning og vejledning

Indholdstypen er designet således, at du starter med at registrere et overordnet kursus, som du underviser i. Herefter opretter du en ”forekomst”, for hver undervisningsforløb du har gennemført. En forekomst kan være et semester f.eks. ”Efterår 2019”, hvor du har undervist i kurset. Det samme gør sig gældende for forekomster af kurser, der har karakter af vejledning.

Vi anbefaler, at du anvender indholdstypen på denne måde og opretter forekomster, når du afholder det samme kursus flere gange i løbet af et år, eller over en årrække. Opretter du et overordnet kursus for hvert undervisningsforløb (semester) bevirker det, at antallet af kurser i din oversigt øges. Det bevirker også, at kursus information gentages i dit CV og fylder mere end nødvendigt.

Et kursus kan ændre sig over tid. Det kan være ændringer i ECTS-point eller pensum. Alt efter hvor meget et kursus har ændret karakter, kan det give mening at oprette et nyt overordnet kursus.

Opret en undervisningsaktivitet

Der er 2 måder, hvorpå du kan starte registreringen af dine undervisningsaktiviteter.

  • Den grønne tilføj ny knap
  • Ny knap til at tilføje indholdstypen undervisning
  1. Klik på den grønne ”Tilføj ny” og find menupunktet ”Undervisning og vejledning” og vælg enten ”Undervisning” eller ”Vejledning” som undertype.
  2. Fra din personlig oversigt, åbn den store menu ved at klikke på pilen til højre for ”Personlig” og vælg ”Ny” under ”Undervisning og vejledning”. Vælg dernæst ”Undervisning” eller ”Vejledning” under ” Undervisning og vejledning ” i anden kolonne.
Skabeloner i hierarki

Klik på ”Vælg”. Herved åbnes et nyt vindue med en skabelon.

Udfyld skabelonen

Udfyld skabelonen med information om kurset. Husk at udfylde felterne i skabelonen på både dansk og engelsk, såfremt du planlægger at vise dine kurser og undervisningsaktiviteter i dit CV.

Type

Ønsker du at skifte kursustype fra Undervisning til Vejledning, gør du dette under ”Type”. Skabelonerne for de to typer indeholder samme information, og du mister ikke data ved at skifte.

Titel

Skriv kursets officielle titel. Hvis kurset er opført i AU Kursuskataloget, kan det give mening, at du bruger samme titel.

Beskrivelse

Angiv en kort beskrivelse af kurset. Du kan vælge at bruge noget af teksten fra beskrivelsen i AU Kursuskataloget eller skrive noget selv. Du kan også indsætte et link til kursets side i kursuskataloget, og læseren kan bruge linket til at finde den fulde beskrivelse. Hvis du har behov for at angive undervisningsformen f.eks. laboratorieundervisning, forelæsning, workshop, kan du specificere det her.

Startdato og Slutdato

Skriv eller sæt datoen for kursusstart. Hvis kurset stadig er aktivt og afholdes periodisk, behøver du ikke angive en slutdato. Kender du kursets slutdato, kan du angive den her, også selv om den ligger et stykke ude i fremtiden.

Kursus niveau

I rullemenuen vælger du kursets uddannelsesniveau . Hvis der er mere end et relevant niveau, vælger du det højeste.

ECTS

Vælg, hvor mange ECTS-point kurset tæller.

Tilknyttet ID

Du kan tilknytte et ID til kurset. Det kan eksempelvis være kursets STADS ID eller ID i Kursuskataloget. Dette hjælper med at identificere kurset korrekt i kursuskataloget eller i STADS-systemet. Klik på Tilknyt ID og skriv ID’et i feltet. Afslut ved at klikke på ”Opret”.

Tilknyt kursusudvikler

Tilføj den eller de personer, der har udviklet kurset. Det inkluderer kursuskonceptet, strukturen eller selve kursusmaterialet. Du kan tilføje dig selv, såvel som andre personer, og så mange personer som det er nødvendigt.

Klik på ”Tilføj person” og søg efter personerne du vil tilføje. Det er kun muligt at tilføje personer, som er, eller har været, ansat på AU.

Er det ikke muligt at navngive en bestemt person, kan du nøjes med at angive den organisatoriske enhed, der har udviklet kurset. Klik på ”Tilføj organisation”

Tilføj administrerende organisation

Den administrerende organisation er den organisation, hvor kurset er forankret. Det vil typisk være det institut, som har det faglige ansvar for kurset. Klik på ikonet (tilføj organisatorisk enhed) og søg efter den organisatoriske enhed du vil tilføje. Det er kun muligt at tilføje interne (AU) organisatoriske enheder.

Opret en forekomst

En forekomst svarer til et afgrænset undervisningsforløb. Det er typisk et semester, hvor du har undervist i det pågældende kursus.

Klik på "Tilføj kursus forekomst" for åbne skabelonen for en forekomst. Udfyld felterne.

 


Tidsplan

Vælg, hvorvidt kurset afholdes i forårs- eller efterårssemesteret. I feltet "år", skriver du årstallet. Er kurset ikke tilknyttet et bestemt semester, skal du vælge "andet" og nøjes med at skrive årstallet.

Forelæsere (undervisere/vejledere)

Klik på ”Tilføj person” for at tilføje den eller de personer, der har undervist eller vejledt de studerende i det pågældende forløb. Søg og tilføj de relevante personer. Du kan søge på interne AU personer eller oprette en ekstern person, såfremt en person udefra har undervist.

Når du har fundet og tilføjet personen, skal du i rullemenuen vælge, om vedkommende virkede som underviser eller vejleder. Personens rolle vælges kun for det pågældende forløb.

Det er ikke muligt at oprette en forekomst uden at tilknytte en person.

Pure affilierer automatisk den organisatoriske enhed, som personen er ansat ved. Du kan fjerne den affilierede organisation, og lade personen fremstå uden organisatorisk tilknytning, eller du kan tilføje en anden organisation (eller flere) ved at klikke på ”Tilføj organisation”.


Hvis du opretter ældre forekomster, skal du være ekstra opmærksom på, om affilieringen er korrekt, da underviseren måske var tilknyttet en anden organisatorisk enhed på undervisningstidspunktet.


Bedømmelse

Disse felter bruges til at udtrykke undervisningsforløbets omfang. I ”Antal studerende” anfører du hvor mange studerende, der deltog i kurset. Notefeltet kan du bruge til at præcisere format, indhold eller andre forhold, der er relevante for netop dette forløb.


Du skulle nu have noget, der ligner dette.

Klik ”opret” for at afslutte oprettelsen af forekomsten. Du kommer herefter tilbage til vinduet med det overordnede kursus.

Vælg synlighed

Til sidst vælger du, hvilken synlighed det overordnede kursus skal have.

Standardopsætning er, at kurset er synligt. Som nævnt, får du vist dine kursusaktiviteter ved at til tilføje dem som et afsnit i dit offentlige CV.

Gem undervisningsaktiviteten

Husk at klikke "Gem" for at gemme oprettelse eller ændringer af det overordnede kursus.