Det talte ord gælder
Kære uddannelses- og forskningsminister
Kære borgmester
Kære medarbejdere, studerende, samarbejdspartnere og venner af universitetet.
Kære bestyrelseskolleger
Kort sagt:
Lige meget hvem du er
Lige meget hvor du er
Så velkommen her… til Aarhus Universitets årsfest 2024.
Danmarks Radio sender i øjeblikket en programrække, ’Miraklet i Aarhus’, som virkelig sætter fokus på byens kvaliteter.
Det mirakel, der bliver hentydet til, er den kreative eksplosion, der skete her i byen i 1980’erne.
Det var bands som TV2 og Gnags og musikere som Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og en masse andre.
Det var komikere, skuespillere og andre kulturpersoner, der trak på energien fra hinanden. Krydsbestøvede hinanden med innovation og stjernestøv.
Det fik hurtigt en selvforstærkende effekt.
Pludselig havde man en perfekt storm, hvor alt bare spirede i vildskab.
Og Aarhus kom på, og markerede sig markant, på kulturens Danmarkskort.
Jeg var selv som ung forsker på et længerevarende studieophold i 1983 på Aarhus Universitet for at lære fra dygtige fysiologer og biofysikere som Jens Christian Skou.
Og jeg kan godt huske den særlige stemning af ungdom, sjov, dynamik, virkelyst og forandringskraft, der summede på universitetet og i byen.
Som bestyrelsesformand er jeg kun blevet bekræftet i, at den energi stadig lever i bedste velgående her på Aarhus Universitet.
I DR’s serie bliver universitetet nævnt flere gange – frem for alt som en enestående stærk magnet og katalysator for nysgerrige og engagerede unge mennesker.
Her var der begavede publikummer og talentfulde studerende - der blev holdt koncerter og forestillinger, og på den måde var man en vigtig del af det kredsløb, der voksede frem.
Og det her med at være integreret i sine omgivelser… tage aktivt del i byen… udveksle energi med kultur- og erhvervslivet…
Det er for mig at se en helt central del af Aarhus Universitet.
Og det gjaldt ikke kun i 80’erne.
Hvis vi går tilbage til 1920’erne, så blev Aarhus Universitet skabt på baggrund af et klippefast engagement fra byens borgere og det lokale erhvervsliv.
Universitetet var helt fra starten et fælles projekt, af og for fællesskabet.
Den ånd er her stadig. Ikke kun her på campus Aarhus, men også på universitetets andre campusser.
Vi interagerer med vores omgivelser. Vi engagerer os. Vi giver energi, og vi får energi.
Tag for eksempel innovation og iværksætteri.
Her har universitetet virkelig flyttet sig de seneste år.
Flere studerende springer ud som iværksættere.
Og langt flere forskere afsøger i samarbejde med eksterne parter muligheden for at omsætte deres forsknings-resultater til konkrete produkter, løsninger eller tjenester til gavn for samfundet.
Universitetet bruger flere muskler på at hjælpe den forskningsbaserede innovation på vej – ikke mindst i kraft af et styrket samarbejde med kommuner, regioner og den private sektor.
Alle parter mærker, at når vi trækker i samme retning, så skaber vi værdi hele vejen rundt.
Den gode energi bliver selvforstærkende - ligesom vi har set det i serien om Miraklet i Aarhus.
Aarhus Universitet er et stort universitet - et uddannelses- og forskningsmæssigt bredt universitet.
Det man på engelsk kalder et comprehensive university, som sætter aftryk på samfundet på mange forskellige måder.
Derfor vil jeg også rose den store indsats, de mange forskere fra vores universitet lægger for dagen i forhold til formidling, qva deres bidrag som eksperter i medierne.
Og til dem, der bidrager til politiske kommissioner og myndighedsrådgivning.
Og til dem, der skriver bøger eller holder oplæg i forsamlingshuse, på festivaler, og så videre.
Det er en stor styrke for et demokrati, når forskerne bidrager afgørende til, at vores befolkning er oplyst og interesseret i ny viden og debat.
Når Aarhus Universitet kan markere sig så stærkt med innovation og formidling, så er det selvfølgelig, fordi det er funderet i top-stærk forskning.
Som netop er adelsmærket for Aarhus Universitet
Her på Aarhus Universitet er der tale om en enestående kultur omkring grundforskningen, som det har krævet store investeringer og taget årtier at bygge op.
Forskere har stået på skuldrene af hinanden og stolt ført forskningen videre, når de gamle pionerer trak sig og gav plads til næste generation af forskere.
Dette har været muliggjort af en årelang stabil grundfinansiering fra staten til universiteterne i kraft af de såkaldte: basismidler for forskning.
Denne finansiering har været afgørende for, at universitetet har udviklet sig i sin bredde.
Det er nemlig basismidlerne, der sikrer den langsigtede frie grundforskning, og dermed muliggør den forskningsbaserede undervisning ved vores uddannelser inden for alle fag.
Det er derfor basismidlerne er så essentielle for universitetet.
Men disse frie, ikke-øremærkede basismidler har dog desværre ligget på samme niveau – man kan sige: været stagneret - i mere end en dekade.
Dermed har basismidlerne på ingen måde fulgt med den, i øvrigt, markante udvikling i hjemtaget af de konkurrenceudsatte eksterne midler til øremærkede projekter.
Og nu vil jeg ikke - som aarhusianske Steffen Brandt fra TV2 synger- lade jer sidde ”bag duggede ruder”.
De klare tal er nemlig:
At i 2023 udgjorde basismidlerne 29 % af Aarhus Universitets samlede indtægter, hvorimod de eksterne midler udgjorde hele 36 %.
De kommer særligt fra betydelige donationer fra danske private fonde og offentlige fonde.
Faktisk er de eksterne midler til forskning på nationalt plan over den seneste dekade steget med en hel del mere end fantastiske 50% i forhold til basismidlerne.
Denne vækst giver naturligvis enestående muligheder for universitetets dygtige og etablerede forskere til at tiltrække midler til at udføre deres spændende forskningsprojekter af høj kvalitet.
MEN på de indre linjer, gør stagnationen af basismidlerne, at nogle af vores vigtige opgaver sættes under pres:
Eksempelvis:
For, hvis vi ikke af universitetets egne midler har muskler til at give de unge talenter mulighed for at etablere sig som selvstændige forskere… så vil universitetet - i det længere perspektiv - miste kvalitet i vores brede ”faculty” – af morgendagens forskere og undervisere.
Og også infrastrukturen ved universitetet vil sakke bagud og ikke følge trit med forskernes og uddannelsernes behov.
Heraf følger kort sagt:
Vi har brug for et fornyet fokus på forskningspolitikken og -finansieringen herunder basismidlerne nationalt.
Imens glæder vi os alle over, at private fonde fortsat skruer op for deres uddelinger til forskning.
Dog er disse midler ikke at betragte som universitetets frie midler. Og de kan IKKE substituere basismidlerne.
Nej de er, og bliver, et supplement – et kærkomment supplement.
Og når basismidlerne ikke flytter sig, så får det utilsigtede konsekvenser.
Men, hvis vi lykkes med at få tilført flere basismidler, vil det bla. give en vitamin-indsprøjtning til at opbygge en stærkere fødekæde af unge talentfulde grundforskere, der kan være med til at udvikle vores universitet.
En anden dimension er, at hvis ikke vi tilføres flere frie basismidler, så vil vi også miste noget i forskningsbredden.
Og hvis der er noget, vi har lært af de seneste par år, så er det, at vi ikke kan forudsige, hvilken viden der pludselig kan blive et meget akut behov for.
Vi skal ikke ret langt tilbage, før det havde lav politisk prioritet at forstå Rusland og Kina.
Der var også en pandemi for nylig, hvor RNA-forskning pludselig blev højeste mode.
Man kan sige: Videnskab er også et slags beredskab.
Måske dette mantra kunne være det krudt i bøssen vores engagerede minister kan have med, når der politisk skal argumenteres for, hvorfor det er værd for Danmark fremadrettet at øge investeringerne i universiteterne.
Og give det tiltrængt løft i de frie basismidler, vi efterspørger.
Tillad mig i denne kontekst lige at erindre om den aarhusianske musiker Thomas Helmigs sangstrofe: ”der kommer nok en dag, hvor fornuften vender tilbage …
Lad os håbe, at det også sker for dansk forskningspolitik og universiteterne, at den dag kommer snart.
Her på Aarhus Universitet vil vi i efter bedste evne fortsætte med at holde fast i at:
Til gavn for samfundet.
Jeg vil slutte med at sige: stor tak til medarbejdere og studerende, og til universitetsledelsen for et rigtig godt samarbejde i det forgangne år.
Ikke mindst for arbejdet med at bringe økonomien i balance efter et hårdt 2022 og 23.
Det har krævet en stor og konstruktiv holdindsats fra universitetets dygtige ledelse at komme så langt.
På vegne af bestyrelsen vil jeg sige:
Aarhus Universitet anno 2024 er et stærkt og velfungerende universitet i vækst. Og dets potentiale er stort.
Tak for indsatsen fra alle i det forgangne år.
Endnu en gang: Velkommen til den dejligste - årsfest i næsten hundrede år.
God årsfest 2024.
Det talte ord gælder
Kære minister, borgmester og bestyrelse,
Kære kolleger, studerende og samarbejdspartnere
Jeg vil også gerne byde jer alle rigtig hjerteligt velkommen her i aulaen til Aarhus Universitets årsfest 2024.
En særlig velkomst til Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund.
Det er meget værdsat, at du igen i år har fundet tiden til at deltage i vores årsfest.
Indledningsvist, så vil jeg tage jer med til et helt andet sted end vores smukke Aula.
Vi skal ud forbi de yderste planeter i solsystemet: Uranus, Neptun, og forbi dværgplaneten Pluto… og herfra skal vi endnu længere ud.
Vi skal helt derud, hvor brølet fra Solvinden er forstummet.
Og hvor den interstellare vind tager over.
Et sted derude blæser rumsonden Voyager 1 af sted med en ganske respektabel fart på cirka 17 kilometer i sekundet, som ville bringer fartøjet herfra til Hamborg på blot 40 sekunder.
Voyager var det første menneskeskabte objekt til at bryde ud af vores solsystem.
Den har været undervejs i 47 år.
Og foreløbig har den tilbagelagt 25 milliarder kilometer.
Det svarer rundt regnet til 946 milliarder kajakture hen over Universitetssøen. Hvilket unægtelig sætter vores egen årlige kapsejlads i perspektiv.
Når jeg har valgt at starte langt ude i verdensrummet, så er det ikke i søgen efter en passende parkeringsplads til kandidatreformen –
skønt tanken da har strejfet mig.
Nej, det er fordi Voyager-missionen siger noget om den rolle, universiteterne og videnskaben skal spille i vores samfund.
Prøv at stille jer selv spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor er det egentlig, at Voyager flyver rundt derude i mørket milliarder af kilometer fra vores egen klode?
Efter min opfattelse, kan vi kun forklare det med nysgerrighed og optimisme… vores helt grundlæggende trang til at forstå så meget af verden og os selv, som vi overhovedet kan.
Og vores ukuelige tro på, at dét at søge ny viden… dét bringer os fremad.
Hvis jeg skal komme med et lidt mere jordnært eksempel på den nysgerrighed og optimisme, jeg taler om… ja, så slå et smut ud i Universitetsparken her bagved mig.
I dag er vores studerende i festhumør og afholder Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.
Men helt grundlæggende, så er de alle søgt til universitetet, fordi de har et ønske om at forstå mere af verden og om sig selv.
Fordi de ved, at viden nytter.
At viden bringer os fremad. Som individer – og som samfund.
Den overbevisning… og det håb, gør vi alle klogt i at holde fast ved.
For når vi kigger rundt i verden, så findes der rigeligt med grunde til at være bekymret.
Klimaforandringerne sætter et større og større negativt aftryk på vores planet.
Forfærdelige krige raser i Ukraine, Gaza og Sudan.
Og i resten af Europa, vores eget smørhul, er demokratierne under pres - --- internt og fra de politiske udviklinger i øst, i syd, og måske endda også i vest.
De nye konfliktlinjer har ført til, at vi bygger flere og flere mure – både i den virtuelle og den fysiske verden.
Det rammer også her på universiteterne… hvor termer som spionage og utilsigtet videnoverførsel har sneget sig ind i vores fælles ordbog – og i vores fælles dagligdag.
Fremover skal vi være meget mere varsomme, når vi rejser, når vi samarbejder internationalt og når vi ansætter nye medarbejdere.
Aarhus Universitet lever selvfølgelig op til de krav, som staten og efterretningstjenesterne stiller til os.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ud fra nødvendighedens logik og med tungt hjerte, at vi indskrænker grundlæggende akademiske idealer om fri udveksling af viden og talent.
Videnskaben er funderet på - og fungerer bedst - i åbenhed og samarbejde.
Ikke i krig, frygt og mistro.
Men heldigvis, så bærer videnskaben i sin kerne et indbygget håb for fremtiden.
Viden nytter!
Viden bringer os fremad.
Netop derfor er det vigtigt, at vi trods tidernes ugunst holder fast i nysgerrigheden, optimismen og gerne en grad af idealisme parret med sund realisme.
I stedet for at sande til i bekymringer og forfalde til defensiv tænkning, så skal vi turde tænke offensivt.
For vores egen skyld – men især for de kommende generationers skyld
Det har unægtelig gennem mange år været udfordrende for universiteterne at agere offensivt samtidig med, at vi som kuglen i en pinball-maskine hastigt er blevet skudt rundt i forskellige retninger af diverse reformtiltag.
Kandidatreformen er blot den seneste i rækken.
Og tag ikke fejl - implementeringen af den bliver en herkulisk manøvre.
Vi respekterer intentionerne i den politiske aftale.
Vi løser efter bedste evne de opgaver, vi bliver pålagt – også når de gør ondt.
Men vi er også forpligtet til at påpege manglende overensstemmelse mellem politiske intentioner og hvad der er muligt, inden for de givne rammer.
Vi ser positivt på nye fleksible erhvervskandidatuddannelser, men det ser altså svært ud inden for reformøkonomiens rammer.
Det ville virkeligt være hjælpsomt at få løsnet rammerne her.
Med reformen får universiteterne også mulighed for at optage flere internationale kandidatstuderende.
Se dét er et offensivt tiltag.
Og dét er en betydelig gevinst for Danmark.
Men vi skal gå endnu videre og åbne op for flere studiepladser til internationale bachelorstuderende - ekstra studiepladser udover loftet defineret i den nye sektordimensionering.
Bachelorstuderende får en længerevarende tilknytning til Danmark og det giver bedre muligheder for efterfølgende fastholdelse på vores arbejdsmarked.
Inden afslutningen af min tale, vil jeg gerne takke vores Bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og resten af bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år.
Vi sætter meget stor pris på jeres feed back og fuldtonede opbakning til dette fantastiske universitet og til os i universitetsledelsen.
Vi er stolte af vores indsats på Aarhus Universitet.
Og med god grund.
Vi og de andre universiteter gør en kæmpe forskel for mange enkeltpersoner og vi bidrager med viden, tyngde og kvalitet til hele det danske samfund.
Jeg kan næsten høre jer tænke - Står du ikke og praler rektor.
Jo det gør jeg!
For det fortjener vores medarbejdere og studerende
De fortjener al den anerkendelse og tak de kan få –
Kære medarbejdere – videnskabelige såvel som de teknisk-administrative og kære studerende.
Tusind tak for jeres indsats i det forgangne år.
Det er jer, der former universitetet.
Det er jer der leverer den nysgerrighed og den vilje til viden, som driver os fremad… om ikke i helt samme tempo som Voyager, så i hvert fald tæt på.
Der er i øvrigt en detalje om Voyager, som jeg ikke fik nævnt i starten.
Man forventer nemlig, at sonden løber tør for energi inden for de næste par år.
Det kan jeg godt love – det bliver ikke tilfældet for Aarhus Universitet.
Nysgerrighed er vores vigtigste energikilde, og den løber vi aldrig tør for.
Vi vil fortsat være på jagt efter ny viden… både ude i verdensrummet, dybt inde i de menneskelige celler, i vores historie og litteratur, såvel som i juraen, fødevareteknologien og i resten af vores faglige pallette.
Det er sådan, vi bringer både samfundet og Aarhus Universitet fremad.
Jeg har nu den store fornøjelse at overlade talerstolen til vores minister Christina Egelund som bliver efterfulgt af en af vores dygtige studerende Karen Porskrog Boisen.
Tak for jeres opmærksomhed.