MOMU: Stenalder - De første indvandrere (kl. 19.00-20.00)

Kom tæt på de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye udstilling om stenalderen, når personaleforeningen inviterer til rundvisning på Moesgaard Museum (MOMU) den 26. oktober kl. 19.00-20.00.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 26. oktober 2016,  kl. 19:00 - 20:00

Sted

MOMU, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

Arrangør

Morten Rømer Holm

Det nye stenalderafsnit i Moesgaard Museums permanente oldtidsudstillinger vil give de besøgende et billede af en periode i Danmarks oldtid, som ligger langt fra den primitive tid, som mange måske normalt forbinder med stenalderen.

Forskningen har afsløret, at stenalderen var en epokegørende og mangfoldig tid, hvor der for første gang blev skabt et avanceret samfund med de spilleregler, der kræves, når man har naboer.

Stenalderens mennesker var sunde og højt specialiserede mennesker med et stort kendskab til naturens ressourcer og det at udnytte dem.

I stenalderudstillingen kommer man som besøgende på en rejse gennem tidstunnelen og oplever bl.a. de første jægere på jagt efter rensdyr lige efter isens tilbagetrækning efter sidste istid. Man følger landets voldsomme forandring gennem tusinder af år, og møder de sidste jægere, samlere og fiskere ved kysten, hvor de bl.a. har kunnet mæske sig i østers.

Praktiske oplysninger

Vi mødes ved indgangen til Moesgaard. (Bus 18 kører fra Aarhus og lige til døren). Vi starter med en times guidet rundvisning på museet, og efter rundvisningen vil der være mulighed for at se resten af Moesgaard Museum indtil museet lukker kl. 21.00.

Prisen for rundvisningen og adgang til Moesgaard Museum:

  • 50 kr. for medlemmer af Aarhus BSS Personaleforening*
  • 100 kr. for ikke medlemmer/ledsagere

Normal entrepris: 130 kr. / Maks. 20 deltagere.

 

Tilmeld dig her via webshoppen