Tillid er danskernes x-faktor

Kom og hør Gert Tinggaard Svendsen fortælle om danskerne og tillid og ønsk dine kolleger god sommerferie.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 22. juni 2018,  kl. 13:00 - 15:00

Sted

Auditorium 012, bygning 1441 i Tåsingegade.

Arrangør

Kaffe- og kompetencegruppen

Kaffe- og kompetencegruppen er glade for at kunne invitere til et ”kom godt på sommerferie-arrangement” fredag den 22. juni kl. 13 i Auditorium 012, bygning 1441 i Tåsingegade.

Her vil professor Gert Tinggaard Svendsen fra Institut for Statskundskab med udgangspunkt i hans populære ”Tænkepause”-bog om tillid holde et oplæg med følgende udgangspunkt:

”Udlændinge forbløffes over at man kan se ubemandede boder med friske jordbær, asparges og kartofler og en lille cigarkasse med byttepenge langs vore landeveje. Men danskerne er verdensmestre i tillid, og dette særligt danske kan være vores x-faktor: Vi stoler på, at de fleste andre mennesker ikke vil snyde os, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker.
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det smart, at vi er så tillidsfulde, for det kan gøre os både rigere og endnu mere lykkelige. Det er dit liv set i en samfundsmæssig sammenhæng.”

Oplægget forventes at vare en times tid og efterfølgende bydes der på en kop kaffe og et stykke kage, mens vi reflekterer lidt over oplægget og ønsker hinanden en god sommerferie.

Tilmeld dig her