Danmarks største og fedeste bilsamling

Strøjer-samlingen af biler er ukendt i den brede offentlighed, men kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt med, hvad der gemmer sig i den arkitektoniske perle ved siden af teglværket på Sydfyn. Tag med Personaleforeningen og oplev den hvad der gemmer sig af fantastiske biler hos denne velbevarede hemmelighed.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 16. april 2016,  kl. 08:00 - 15:30

Sted

Strøjersamlingen

Arrangør

Svend Søborg

Kære medlem

Personaleforeningen er glade for at kunne gentage succesen med en tur til Danmarks - blandt kendere og samlere - bredeste og sjoveste samling af biler.

Men det er ikke den samme oplevelse som sidst; Der er naturligvis sket lidt i mellemtiden. Samlingen er blevet udvidet med nogle nye (gamle) Ferrarier, Maseratier, Bugattier, Aston Martins, Fisker Karma og en formel 1-bil.

Der er den ekstra krølle på halen, at vi har fået ejerne Jørgen og Karen Strøjer til at stå for rundvisningen og fortællingerne, og det betyder sandsynligvis, at vi får nogle af de fantastiske maskiner at høre. (Jørgen bliver som et lille barn af begejstring, når han fortæller ).

Praktisk information

Vi kører fra Fuglesangs Allé kl. 08.00 den 16. april med underholdning i bussen (SENNA: no fear, no limits, no equal). Ankomst ved 10-tiden, hvor vi får en kort rundvisning og historie på et af Europas mest moderne teglværker.

Herefter rundvisning , film og historier omkring den fantastiske bilsamling ved Jørgen Strøjer selv. Inden hjemturen indtager en sandwich i møderummet.

Vi forventes at være tilbage i Århus ved 15.30 tiden

Meld dig til her!

Hilsen Svend Søborg