40 år som demokratiets vogter

Han var med til at gennemføre det første demokratiske valg i Nepal og havde som valgekspert ansvaret for at afholde det valg i Sydafrika, der markerede overgangen fra Apartheid til demokrati. Professor Jørgen Elklit fejrer i år 40 års jubilæum, og karrieren er ikke slut endnu.

Professor Jørgen Elklit
Professor Jørgen Elklit

I oktober kan Jørgen Elklit både markere sit 40-årsjubilæum ved Institut for Statskundskab og, den 12. oktober, fejre sin 70-års fødselsdag. Igennem årene har Elklit været en produktiv forsker, som har skrevet og redigeret et stort antal bøger og artikler. Han har også i høj grad anvendt sin faglige ekspertise i praksis, da han siden 1990 har rejst verden rundt som valgekspert i lande, der har haft brug for hjælp på vejen mod demokrati.

De første år af karrieren stod dog i dansk politiks tegn. Elklits forskning handlede mest om danske partier, valg, vælgeradfærd og socialt-strukturelle forhold, som da han som 28-årig fik universitetets guldmedalje for sin undersøgelse af folketællingen i 1845. Han lagde nemlig ud som historiestuderende, hvor undersøgelsen om folketællingen blev begyndelsen på forskerkarrieren.

Efterfølgende har han bl.a. opnået doktorgraden i statskundskab med sin afhandling fra 1988 om overgangen fra åben til hemmelig afstemning i Danmark i 1901. Han har også rådgivet Folketinget om den seneste større ændring i den danske valglov. Dansk politik fylder stadig en del i Elklits forskning og undervisning, men derudover har han i de seneste 20 år brugt meget tid på rådgivning af nye og konfliktramte demokratier.

Jorden rundt for at hjælpe

Det begyndte i Nepal i 1990, hvor Jørgen Elklit var med til at gennemføre de første – og vellykkede – demokratiske valg. Siden har der været bud efter ham fra en lang række lande som Bosnien-Herzegovina, Lesotho, Kina, Irak og Kirgisistan. Også Mauritius har haft besøg af Elklit: 

- Nu er det selvfølgelig ikke klimaet, det kommer an på, men der stiller jeg gerne op igen, siger Elklit med et smil og kigger ud på efterårsregn og blæst.

Sommerskjorten blev der ligeledes brug for, da Elklit for nylig var en tur i Kairo for at dele ud af sin viden. Det hidtidige højdepunkt var dog nok, da han i 1994 sammen med 11 sydafrikanere og fire andre internationale eksperter havde ansvaret for at afholde det valg i Sydafrika, som markerede overgangen fra apartheid-styre til demokrati.  

Også det konflikthærgede Kenya har nydt godt af Elklits valgekspertise. Kenyas regering og FN’s generalsekretær, Kofi Annan, engagerede Elklit som sekretariatsleder for en kommission, som fik til opgave at afdække, hvorfor valget i december 2007 endte i et tragisk voldsorgie. Kenya gennemførte flere af kommissionens forslag, og der er håb om, at de kommende kenyanske valg vil gennemføres på en mere tilfredsstillende måde.

Følelsen af frustration

Det er dog ikke alle opgaver, som har haft et positivt udfald. For eksempel blev hans udkast til en valglov for Afghanistan – udarbejdet på foranledning af EU og FN – forkastet i 2004, hvilket efter Elklits vurdering er en af mange grunde til, at det afghanske parlament fortsat fungerer så utilfredsstillende.

Denne oplevelse har imidlertid ikke afskrækket Elklit fra at påtage sig nye opgaver, når der er bud efter hans kundskaber i den vide verden, og han forventer da også at fortsætte engagementet på denne front, selvom han nu runder de 70. Men hvad skal der egentlig til for at bevare denne gejst?

- Mit arbejde har givet mig utrolig mange spændende oplevelser. Jeg har fået mulighed for at arbejde mange flere steder, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Men er han aldrig er bange, når han rejser til lande, hvor skyderier og optøjer er en del af dagligdagen?

- Jeg har faktisk ikke været i situationer, hvor der for alvor har været fare på færde, og ved behov har vi bodyguards, så reelt har jeg aldrig været bange. En anden følelse, der har været på spil, er følelsen af frustration. Når man forsøger at hjælpe, og ens hjælp ikke bliver værdsat, som dengang i Afghanistan, kan man godt blive frustreret. Men sådan er rollen som rådgiver – hvis folk ikke vil rette sig efter ens anbefalinger, har man ingen mulighed for at tvinge noget igennem.

Spændende oplevelser og godt arbejdsmiljø er drivkraften

I et interview i 2008 bekendtgjorde Elklit, at han ikke ville fortsætte som professor, indtil han blev 70. Ikke desto mindre er han stadig i fuldt sving på Institut for Statskundskab, hvor han igennem årene har været en loyal og vellidt kollega og underviser. De studerende og kollegerne har altid nydt godt af hans lune humor, rådgivning og kommentarer.

Og sådan vil det fortsat være – i hvert fald i en tid endnu. Professoren har nemlig ingen umiddelbare planer om at stoppe karrieren. Tværtimod har han netop engageret sig i et stort internationalt forskningsprojekt om valgkvalitet og såkaldt elektoral integritet. Man fristes derfor til at spørge, hvad det er, der holder ham i gang:

- Arbejdsforholdene og arbejdsklimaet her på instituttet har været rigtig godt igennem disse mere end 40 år. Kombineret med udfordrende forskning gør det det til et meget givende og meningsfyldt arbejde, som jeg ikke har behov for at komme væk fra. Og så kan man jo sige, at de mange oplevelser, jeg har haft rundt om i verden, er en form for belønning.

Jørgen Elklit holder Jubilæumsforelæsning fredag 12. oktober 2012 kl. 14.15

Læs mere om Jørgen Elklit