Polarforskere samlet i Aarhus

I denne uge meldte Maersk Drilling sig blandt virksomheder, der vil investere milliarder i at blive en del af det arktiske olie-eventyr, og oliepotentialet i Arktis er der, selvom der hersker uenighed om, hvor stort det er. Men hvilke konsekvenser og muligheder fører den store internationale interesse for den arktiske undergrund med sig Det var fokus for den årlige polarforskerdag arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde med det nyåbnede Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet.

Råstofudvinding kan blive en fordel for arktiske samfund

Dagen bød på korte indlæg fra forskere samt repræsentanter fra myndigheder og industri, blandt andre professor og centerleder af det nordiske forskningscenter for strategisk klimatilpasning NORD-STAR og AU Herning, Aarhus Universitet Michael Goodsite, der forsker i samfundsmulighederne ved olieaktiviteterne i Grønland. Han pointerede, at opmærksomheden omkring både menneskelige og miljømæssige konsekvenser ved råstofudvindingen i Arktis skal være til stede. Men man skal også have øje for de muligheder, udviklingen rummer for det arktiske samfund.

– Der er masser af eksempler på, at man innoverer og skaber ny viden. Den viden kan sælges og eksporteres, forklarede han.

Dog er det, ifølge Michael Goodsite, vigtigt at huske på, at den forholdsvis begrænsede arktiske befolkning udgør en lille stemme, som risikerer at blive tromlet ned af de store internationale interesser og virksomheder.

– Vi skal ikke blot sikre, at miljøet er beskyttet. Vi skal også beskytte det grønlandske samfund.

Af samme grund opererer man også med en såkaldt Social Impact Assessment, som er en analyse af både tilsigtede og utilsigtede sociale konsekvenser ved eksempelvis råstofudvinding. En sådan analyse er en forudsætning for, at man kan lave en Impact Benefit Agreement, som er en aftale om fremme af interesser i det grønlandske samfund, der forhandles på plads af de tre parter: Råstofdirektoratet på vegne af Selvstyret, den pågældende kommune, hvor aktiviteterne afvikles, og firmaet, der ønsker at udvinde råstoffer. Men aftalen bør i højere grad end i dag forankres i den nyeste, uvildige forskning på området, understregede Michael Goodsite.

– Selvom alle tre parter er enige i en fælles aftale, er det ikke nødvendigvis den mest optimale løsning for parterne, og her kan forskerne bidrage til at finde frem til den mest optimale løsning på uvildig vis, mener Michael Goodsite.

Fra jægerliv til byliv

Verdens øjne har de seneste år været rettet mod Arktis både som følge af klimaforandringerne og potentialet i undergrunden. Og det faktum, at Arktis ikke længere er en isoleret del af verden, har haft betydning for områdets beboere. Især har industrialiseringen ændret befolkningens levevilkår, påpegede professor Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet, som forsker i livsstil, miljøgifte og sundhedskonsekvenser ved industrialiseringen af Arktis.

– Tidligere boede hovedparten af den arktiske befolkning i små bygder, men i dag gælder det kun for cirka 15 procent. De resterende er flyttet til byerne. Denne forandring betyder meget for inuitterne. Fra at have levet et jægerliv lever de nu et byliv. De er mindre fysisk aktive, spiser mere vestlig kost, indtager mere alkohol og ryger mere end tidligere, forklarede hun.

I perioden fra 1976 til 2006 har man registreret en markant stigning i antallet af overvægtige og fedmeramte inuitter, ligesom forekomsten af cancer, selvmord og livsstilssygdomme som diabetes er øget.

– Brystcancer er i kraftig stigning blandt inuitkvinder i hele det cirkumpolare område, men mest i Alaska. Fra at næsten ingen led af sygdommen i 1960’erne, er der på kun 50 år sket en så stor stigning i brystkræft hos inuitkvinder, at niveauet i f.eks. Grønland i dag svarer til cirka 50 procent af hyppigheden af brystkræft hos danske kvinder, som er et af de lande i Europa, der har den højeste forekomst af sygdommen, forklarede Eva Bonefeld-Jørgensen.

Det er både livsstilsændringer og kemikalier, som kan fremkalde brystkræft hos kvinderne i Arktis, og fordi de oprindeligt stammer fra Asien, tyder forskningen på, at deres sygdom udvikler sig anderledes end hos vestlige kvinder.

Læs mere om Polarforskerdagen og Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet