Skal du publicere, rejse eller invitere en gæsteforsker? Søg AUFF om midler
Aarhus Universitets Forskningsfond åbner nu for ansøgninger til publikationsstøtte og mobilitetsstipendier. Ansøgningsfrister er i februar og marts.
Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) ønsker at udbrede kendskabet til væsentlige videnskabelige arbejder af særlig høj kvalitet og yder derfor støtter til publikationer, som udgives på højtestimerede internationale forlag. AUFF giver i forlængelse af hidtil praksis også støtte til publikationer, som udgives ved danske forlag, ligesom der gives støtte til sproglig revision til bøger, både fysiske og e-bøger.
- Ansøgning til publikationsstøtte er onsdag 23. februar kl. 12.
- Læs mere om virkemidlet og vilkår for at modtage støtte her.
Aarhus Universitetsforskningsfond støtter også ind- og udgående mobilitet på Aarhus Universitet. Det gælder støtte til at invitere forskere fra udlandet til ophold i Aarhus, og støtte til AU-forskere, som rejser ud.
Sabbaticalstipendier: Der kan søges om ophold af tre til ni måneders varighed, evt. med mulighed for at dele opholdet op i flere perioder. Der kan søges om op til 200.000 kr. Midlerne kan medfinansiere udgifter til rejse og ophold, herunder blandt andet rejseudgifter, husleje, frikøb fra AU, rejseudgifter til medfølgende familie og andre dokumenterede ekstraudgifter i forbindelse med udlandsopholdet.
Gæsteforskerbesøg: Der kan søges til ét sammenhængende gæsteforskerbesøg på én til tre måneder, og AUFF kan søges om tilskud til dækning af gæsteforskerens rimelige opholdsudgifter i form af opholdsstipendium plus rejseudgifter eller løn og rejseudgifter.
- Ansøgningsfrist for mobilitetsstipendier er tirsdag 22. marts kl. 12.00.
- Læs mere om kriterierne for mobilitetsstipendier her.