Ti anbefalinger til, hvordan voksne spotter unges mistrivsel

Med rapporten Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel sætter ungdomsforskere fra Aarhus Universitet fokus på unges mistrivsel. Rapporten er støttet af Egmont Fonden og belyser mistrivsel hos unge med alvorlige problemer – det gælder fx ensomme unge, unge med misbrugsproblemer, unge med selvskadende adfærd eller ligefrem selvmordtanker.

Rapporten afslutter et treårigt forskningsprojekt, som bygger på en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 3.500 unge mellem 15 og 24 år samt opfølgende kvalitative interview med udvalgte unge. Hovedkræfterne bag rapporten er Niels Ulrik Sørensen og Jens Christian Nielsen, begge forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. 

Fokus på unge i gråzonen

Forskerne har især haft øje for de unge, der befinder sig i gråzonen, hvor de på den ene side ikke kan påhæftes en egentlig diagnose, men på den anden side har problemer, hvis omfang og intensitet er bekymringsvækkende.

”Det kan være pigen, der klarer sig godt skolen, men ikke ser nogen i fritiden og lever sit liv i dyb ensomhed. Det kan være drengen, der skærer i sig selv, fordi smerten for en stund får ham til at glemme sit uhåndterlige følelsesliv. Eller det kan være pigen, der overspiser, når hun føler sig stresset i gymnasiet, og som eksperimenterer med at kaste op, fordi hun er bange for at blive for tyk,” siger Niels Ulrik Sørensen.

Ikke de unges ansvar alene

Forskningsresultaterne peger på, at unge i gråzonen i stigende grad retter ansvaret for deres mistrivsel mod sig selv og går alene med problemerne frem for at fortælle omverdenen, hvordan de har det.

”Unge i gråzonen ser det som deres ansvar alene, at de har det skidt, ligesom de betragter det som deres eget ansvar at finde en vej ud af elendigheden. Det peger på, at der ligger en stor samfundsopgave i at opbygge forpligtende sociale relationer omkring de unge, for de har brug for nogen at dele ansvaret med, ”siger Jens Christian Nielsen.

Anbefalinger til de voksne

Forskerne kommer derfor med en række anbefalinger til, hvordan voksne tæt på de unge kan gribe ind over for mistrivsel. Anbefalingerne er udviklet i samarbejde med praktikere, der til dagligt arbejder med unge.

”Det kan være et spørgsmål om at tage det første skridt og uopfordret henvende sig og spørge ind til, hvordan den unge egentlig har det, hvis man fornemmer, at noget er galt. Og selvom den unge tilkendegiver, at du som voksen skal blande dig helt uden om, så sørg for at skabe rum for dialog og gør det klart, at den unge til hver en tid kan henvende sig med sine problemer,” siger Jens Christian Nielsen.

10 gode råd at have i baghovedet

1. Tag det første skridt. Vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer, at en ung mistrives. F.eks. kan du spørge den unge, hvordan hun/han har det. Eller du kan fortælle, at du har lagt mærke til den unge, og er kommet til at tænke på om hun/han har det godt og trives.
2. Skab et rum for dialog. Selvom den unge tilkendegiver, at du skal blande dig udenom, bør du fortælle den unge, at hun/han er velkommen til at henvende sig en anden gang, hvis hun/han alligevel gerne vil snakke.
3. Vis den unge tillid og respekt. Vis, at du stoler på den unge, og at den unge kan stole på dig, så hun/han tør henvende sig, hvis der opstår problemer. Lad være med at fordømme den unges adfærd, selvom den kan virke ubehagelig og vække stærke følelser hos dig. Du risikerer at puste til et lavt selvværd, skam osv.
4. Afsøg den unges perspektiv. Tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hendes/hans subjektive motivation for at have den adfærd eller foretage de handlinger, der peger på, at hun/han mistrives. Spørg f.eks. den unge, hvad der får hende/ham til at gøre, som hun/han gør.
5. Vær opmærksom på adfærdsændringer. Hav blik for, om en ung pludselig har svært ved at stå op om morgenen og kommer for sent eller har mange konflikter med andre unge og holder sig for sig selv. Vær også opmærksom på de små ting, har den unge f.eks. vægttab, spiser sjældent morgenmad og frokost, går altid med langærmede trøjer eller svedbånd, så kan det også være tegn på mistrivsel.
6. Vær opmærksom på isolerede unge. Hav blik for om, der er en ung, som sjældent siger noget i sociale sammenhænge eller ikke indgår i fællesskaber med andre unge. Unge, der er ensomme eller isolerede gør sjældent meget væsen af sig, og derfor kan deres mistrivsel være svær at spotte. Men det er vigtigt at være opmærksom på, om mere stille unge trives eller ej.
7. Vær opmærksom på overgangsfaser. En ung, der ikke er socialt integreret men netop påbegyndt en ny uddannelse, er flyttet til en ny by osv., er særligt sårbar. Derfor er det vigtigt at have blik for om unge mestrer overgangsfaser og de risici, der er forbundet hermed.
8. Undgå kønsblindhed. Selvom mistrivslen stadig følger visse kønsmønstre, passer alle ikke ind i mønstrene. En ung mand kan også underspise og cutte sig. Ligesom en ung kvinde kan mobbe, reagere voldeligt, have problemer med brug af rusmidler og være ude i spilleproblemer på nettet.
9. Undersøg hvem der kan hjælpe den unge. Vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med hvis de har problemer eller de er kede af det.
10. Reflekter over de sociale rammer for unges trivsel. Løsning og håndtering af unges mistrivsel skal ikke nødvendigvis findes i den enkelte unges adfærd. Det handler også om, hvordan den unge er integreret og trives i de sociale sammenhænge, hun/han indgår i og er del af eller ikke er del af. Det er vigtigt, at du som voksen føler dig medansvarlig for at tage hånd om den sociale trivsel i ungdomslivets fællesskaber.

Læs mere

• Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel (pdf)
• Bestil en trykt udgave af rapporten hos Center for Ungdomsforsknings hjemmeside www.cefu.dk.

Kontakt

Lektor, ph.d. Jens Christian Nielsen: E-mail: jcn@dpu.dk; telefon: tlf.: 87 16 38 51
Lektor, ph.d. Niels Ulrik Sørensen: E-mail: nus@dpu.dk; telefon: 87 16 37 07

Fakta om forskningsprojektet?

Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel er afslutningen på forskningsprojektet Når det er svært at være ung i DK, der fra 2008-2011 har belyst unges trivsel og mistrivsel. Projektet er støttet af Egmont Fonden.

Forskningsprojektet er baseret på en stor videnskabelig spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt mere end 3.500 15-24-årige unge i Danmark, hvilket kan betegnes som repræsentativt for denne gruppe. 33 af de medvirkende unge er efterfølgende blevet interviewet uddybende om, hvordan mistrivsel kommer til udtryk og søges håndteret i deres ungdomsliv.

Der er udkommet to forskningsrapporter med afsæt i denne empiri:

• Jens Christian Nielsen – Niels Ulrik Sørensen – Martha Nina Osmec (2010): Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.
• Niels Ulrik Sørensen – Ane Grubb – Iben Warring Madsen – Jens Christian Nielsen (2011): Når det er svært at være ung i DK – unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.

Desuden er en række eksperter blevet interviewet om deres viden om unges mistrivsel på forskellige områder. Denne viden er både blevet brugt i forskningsprojektet og omsat i en bog med ekspertinterviews:

• Jens Christian Nielsen – Niels Ulrik Sørensen – Noemi Katznelson – Maria Duclos Lindstrøm (2010): Den svære ungdom - 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel. Hans Reitzels Forlag.

Endelig er der afholdt to udviklingslaboratorier, hvor forskningsprojektets resultater er blevet diskuteret med nøglepersoner fra frivillige sociale organisationer, uddannelses- og vejledningsinstitutioner, klubområdet, rådgivningsinstitutioner, foreningslivet, sundhedssektoren og almennyttige fonde. Både ekspertinterview og udviklingslaboratoriernes råd og ideer til, hvordan mistrivsel blandt unge kan spottes, og hvordan unge kan hjælpes med at håndtere mistrivsel, indgår i grundlaget for Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel.