Det er en ledelsesopgave at sikre, at der løbende trænes informationssikkerhed ude i de respektive enheder. Her finder du kampagnemateriale fra AU’s Informationssikkerhedsafdeling om phishing. Materialet kan bruges lokalt til at skabe dialog om informationssikkerhed i din afdeling eller i dit team.
Quizzen er tænkt som en social aktivitet, som du kan lave på et afdelingsmøde (fx via Teams eller Zoom) eller lignende.
Den tager ca. 15 min.
Vi anbefaler, at du selv faciliterer quizzen eller udpeger en facilitator, som kan afspille quizzen, læse slides højt og opfordre deltagerne til at stemme undervejs.
Deltagerne skal åbne https://www.menti.com/ på deres computer eller telefon og indtaste den kode, der står på slide 2 i quizzen.
Deltagerne får vist 7 mails. Via menti.com skal de stemme, hvorvidt de mener, der er tale om en phishingmail eller ej.
Hvis du ikke har brugt Mentimeter før, skal du åbne https://www.mentimeter.com/join/aarhus, indtaste din AU-mailadresse og verificere den via den mail, du får tilsendt. Herefter skal du registrere dig med navn og adgangskode.
Tryk på My Presentations, og derefter Shared Templates i venstre-menuen.
Find Quizzen 'Kan du spotte en phishingmail?' (OBS! quizzen findes på DK og UK).
Tryk på Add to my presentations.
Du kan nu finde quizzen under My Presentations.
Tryk på play-ikonet for at afspille quizzen på et afdelingsmøde eller lignende.
Gør som Bob
Her er Bob. Gør som Bob. Sådan lyder budskabet i videoen om, hvordan man håndterer den uheldige situation, hvis man er faldet for en phishingmail.