At være konferencier for en stor årsfest kræver meget forberedelse. Vi har talt med Mikael Bertelsen om, hvordan han greb rollen an.
– Jeg har været sindssygt nervøs. I eftermiddags havde vi en ikke særlig god generalprøve, og den quiz, jeg havde forberedt til publikum, virkede alt for lang. Jeg tænkte for et par timer siden, om man bare skulle droppe den. Bare gå ind og sige: "Det var ..., og her kommer: ....". Jeg var enormt nervøs for, at det ikke skulle flaske sig. Så på den måde er jeg utrolig lettet, siger Mikael Bertelsen. Han har netop været vært til Aarhus Universitets årsfest i Musikhuset.
Vi finder ham løbende rundt bag scenen. Han kan ikke finde sin jakke, og om bare en halv time skal han nå et tog. Alligevel har han både tid til at sige tak for i aften til samtlige kunstnere, scenefolk og andre ”backstagere” og til at sætte sig på scenekanten for at tale om, hvordan man forbereder sig til hovedrollen i et stort show.
– Jeg har snakket meget med universitetets historiske researcher Palle Lykke. Han har været en kæmpe hjælp og har fundet alle mulige ting frem om universitetet fra arkiverne, og så har jeg læst enormt mange publicerede nyheder om forskningsresultater, fortæller han.
Frie rammer
– Jeg har nogle gange været vært på nogle tv-produktioner, hvor der har været orkester og musik og sådan noget, men jeg har ikke oplevet noget andet sted, hvor man har lige så meget frihed som hos Peter Vuust og Per Christian Frost [kapelmestrene, red.], siger Mikael Bertelsen og roser generelt arrangørerne af årsfesten for den brede ytringsfrihed.
– Det er sådan noget der gør, at man får lyst til at bruge tid på at forberede sig, hvis man oplever at de har en tillid til, at man nok skal gøre det godt. Hvorimod når man hele tiden bliver stoppet eller kontrolleret, så kan det være en barriere: så kan det også bare være lige meget, så går jeg bare ind og laver det møg-job, og så er den potte ude. Det får man heller ikke selv noget ud af, så jeg synes det har været enormt spændende at sætte mig ind i det, siger konferencieren, inden han må skynde sig af sted til banegården.