10 talentfulde forskere fra Aarhus Universitet får Sapere Aude-bevillinger

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevillinger til 39 lovende forskere. 10 af dem er fra Aarhus Universitet.

10 lovende forskertalenter modtager Sapere Aude-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Foto: DDF

Omtalen er baseret på en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond.

De nye Sapere Aude: DFF-Forskningsledere kommer fra alle dele af den videnskabelige verden og er alle yngre forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt. Med den prestigefyldte bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond får de yngre forskertalenter mulighed for at udvikle og styrke både deres forskningsidéer og deres forskningsledelse.

De ti modtagere på Aarhus Universitet:

Lektor Helle Plauborg

Adjunkt Kasper Hedegård Schiølin

Adjunkt Lau Møller Andersen

Læs: Tre Arts-forskere får Sapere Aude-bevillinger

Lektor Alexandra-Iulia Otiman

Lektor Rune Nyrup

Lektor Henrik Garde

Læs: Tre Nat-forskere bliver forskningsledere med Sapere Aude-bevillinger

Lektor Jonas Maibom Refsgaard

Adjunkt Dmitry Postnov

Adjunkt Ina Maria Schiessl

Læs: To Health-forskere får Sapere Aude-bevillinger

Tenure Track Forsker Jakob Thyrring

Læs: Ung, arktisk marinbiolog ved Aarhus Universitet får Sapere Aude-bevilling

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Jørgen Frøkiær siger:

”Årets Sapere Aude: DFF-Forskningsledere repræsenterer forskningens fremtid i Danmark. De unge, talentfulde forskere fornyer vores vidensgrundlag med deres banebrydende ideer og samtidig skaber de et robust forskningsberedskab gennem produktionen af ny viden. I en tid, hvor forskning er afgørende for at tackle globale udfordringer som pandemier og den grønne omstilling, viser de nye forskningsledere vejen frem.”

Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-bevilling er skabt for at give yngre forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle deres forskningsideer samt udvikle eller styrke deres kompetencer som forskningsledere. Et væsentligt formål er desuden at fremme karriere og mobilitet mellem forskningsmiljøer, både internationalt og nationalt, og mod at styrke netværk i forskermiljøerne. Bevillingerne styrker dermed også internationaliseringen af dansk forskning, fordi et element af Sapere Aude-virkemidlet er, at forskerne får mulighed for at bruge en del af deres forskningskarriere i udlandet for at styrke det internationale samarbejde.