Tre Arts-forskere får Sapere Aude-bevillinger
Helle Plauborg, Kasper Hedegård Schiølin og Lau Møller Andersen fra Arts har modtaget Sapere Aude-bevillinger til forskningsledere fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt 18,5 mio. skal nu gå til forskning i, hvorfor lærere bliver i professionen, aktørers brug af begrebet ’eksistentielle risici’ og lillehjernens kognitive rolle.
Bevillingerne til Sapere Aude-forskningsledere er et flagskib for Danmarks Frie Forskningsfond. Støtten gives til særligt talentfulde yngre forskere for at give dem mulighed for at udvikle deres forskningsideer samt udvikle eller styrke deres kompetencer som forskningsledere. Et væsentligt formål er samtidig at fremme karriere og mobilitet mellem forskningsmiljøer, både internationalt og nationalt, og mod at styrke netværk i forskermiljøerne.
I år har tre forskere fra institutterne ved Faculty of Arts modtaget støtte. Det er Helle Plauborg fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Kasper Hedegård Schiølin fra Institut for Kommunikation og Kultur og Lau Møller Andersen fra Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Institute of Advanced Studies.
Imaginaries of ‘Existential Risks’
Projektet Imaginaries of ‘Existential Risks’: Making, Governing, and Contesting Humanity’s Future, som ledes af Kasper Hedegård Schiølin, har modtaget 6.191.761 kr.
Projektet skal kortlægge, hvordan begrebet ’eksistentielle risici’ bruges af stadig flere aktører og i stadig flere sammenhænge. Det gælder lige fra at være tema til topmøder i internationale organisationer som FN og OECD, over etableringen af nye forskningscentre og til motivationen for sociale bevægelsers aktivisme over hele kloden.
Fælles for de forskellige aktører er, at de udvikler og anvender begrebet eksistentielle risici til at analysere risici, som kunne forårsage menneskehedens undergang. Det kan f.eks. være kunstig intelligens, atomkraft eller miljøkatastrofer. Analysernes dystre konklusioner er ofte akkompagneret af forslag til tilsvarende gennemgribende reformer, som skal afbøde og reducere de forskellige risici.
Gennem feltarbejde i både USA og Europa, og med udgangspunkt i forskningsfeltet Science and Technology Studies (STS), skal projektet undersøge produktionen, institutionaliseringen og receptionen af den særegne viden, der danner grundlag for sådanne forestillinger. Herudfra udvikler projektet analytiske værktøjer til at skabe en kritisk forståelse af, hvor og hvordan fremtider skabes og bestemmes, herunder hvilke nye standarder og kriterier for viden disse afgørende valg hviler på.
Why do they stay?
Projektet Why do they stay? Exploring the relationalities of teachers who stay in the profession, thereby rethinking retention, som ledes af Helle Plaugborg, har modtaget 6.191.183 kr.
Projektet sætter fokus på lærere i folkeskolen i Danmark og undersøger, hvorfor lærere bliver i professionen.
Baggrunden er, at forskning inden for frafald og fastholdelse blandt lærere overvejende fokuserer på læreres grunde til at forlade professionen, mens det er meget sparsomt med studier, der udforsker læreres grunde til at forblive i skolen.
Ambitionen er at skabe et forskningsbaseret grundlag for at kunne arbejde proaktivt frem for reaktivt med fastholdelse af lærere. Gennem fokus på lærere, der har været i professionen i en årrække, skal projektet bidrage med langsigtede perspektiver på fastholdelse. Projektet vil udforske lærerlivet som værende forbundet med både historiske, politiske, organisatoriske, personlige og sociale aspekter, der alle relaterer sig til hinanden.
Det vil blive gjort gennem en ny tilgang til kollektive biografier udarbejdet af 48 lærere og med afsæt i en relationel ontologi inspireret af posthuman teori.
Projektet bidrager således også til at teoretisere over relationer mellem de aspekter, der former læreres beslutning om at blive i professionen, hvor læreres oplevelse af udviklingsmuligheder skal udforskes med henblik på at gentænke fastholdelsesbegrebet.
The (re-)integration of the cerebellum
Projektet The (re-)integration of the cerebellum, som ledes af Lau Møller Andersen, har modtaget 6.103.104 kr.
Projektet vil udforske lillehjernens kognitive rolle, og hvordan den er impliceret i neurologiske sygdomme.
Lillehjernen er, som navnet angiver, en lille del af hjernen, men faktisk er dens overflade udfoldet omkring 80% af storhjernens overflade. Forskningsmæssigt set er lillehjernen i sammenligning med storhjernen ikke blevet tildelt megen opmærksomhed. Dette er blandt andet på grund af en populær, men forkert fremstilling af lillehjernen som en primitiv reptilhjerne, men også på grund af en forkert forestilling af lillehjernen som umulig at måle med ikke-invasivt elektrofysiologisk udstyr.
Projektet vil benytte såkaldte optisk pumpede magnetometre, som er en banebrydende ny teknologi til at måle hjernens og måske især lillehjernens aktivitet. Formålet er at vise, at lillehjernen ikke bare er en reptilhjerne, men at den faktisk er involveret i kompliceret kognition, og at den er impliceret i neurologiske sygdomme.
