57 forskere på AU får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Nysskabende og idérige forskningsprojekter på Aarhus Universitet har fået bevilget midler for i alt 210.665.696 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Omtalen er baseret på en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger hvert år midler til hundredevis af forskningsprojekter, og i år er 57 forskere fra Aarhus Universitet blandt modtagerne af bevillingerne, som er fordelt i virkemidlerne DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt2.

Maja Horst, bestyrelsesforperson for Danmarks Frie Forskningsfond siger, det er tydeligt at se, at de danske forskningsmiljøer fostrer forskere af meget høj kvalitet.

”Det er samtidig forskning, som spænder vidt i fagområder, og som har potentialet til at skabe videnskabelige nybrud til gavn for hele samfundet,” siger hun.

Forskningsprojekterne kommer fra alle dele af den videnskabelige verden: Fra fokus på klima og adfærd, over optimering af fødevarer til sygdomsforebyggelse og et studie af bivirkningerne efter COVID-19-vaccinerne. I dette projekt deltager mere end 900.000 danskere ved at oplyse, om de havde følger af COVID-19-vaccinerne.

I alt har 210 forskere på tværs af forskningsinstitutioner i Danmark fået bevillinger for 746 mio. kr. 

Se hvem og hvilke projekter, der har fået støtte, på de enkelte fakulteter: 

ARTS: Millionbevilling til forskere fra Arts fra Danmarks Frie Forskningsfond

HEALTH: 10 forskningsprojekter får 31 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond

BSS: 21 millioner kroner til forskning på Aarhus BSS

TECH: 26 mio. kr. fra DFF til forskning på Technical Sciences

NAT: 97 mio. kr. fra DFF til forskning på Natural Sciences


Se alle "DFF-Forskningsprojekt1"-bevillinger her.

Se alle "DFF-Forskningsprojekt2"- bevillinger her.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond.