Årsresultat 2022: Markant underskud trods fortsat vækst
Aarhus Universitet fortsatte sin vækst i 2022 – både på indtægts- og omkostningssiden. Efterårets sparetiltag havde en mærkbart positiv effekt, men det store tab på de finansielle poster resulterede i et markant underskud.
Aarhus Universitets årsresultat for 2022 udviser som ventet et markant underskud. Driften gav i sig selv et mindre underskud, og dertil kom et stort tab på de finansielle poster, og samlet gav det et minus på 292 mio. kroner.
En positiv nyhed er dog, at efterårets kvalificerede ansættelsesstop og medarbejdernes indsats for at spare på energien i høj grad har været med til at afbøde, at underskuddet på driften ikke blev større. I sidste ende blev det godt 50 mio. kroner mindre, end det så ud til i den prognose, som blev lavet i august måned.
Disse hovedtræk fremgår af det regnskab for 2022, som netop er blevet godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse.
Vækstparadokset
AU er som følge af den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse forpligtet til at investere sine likvide beholdninger, der hovedsageligt stammer fra universitetets succes med at hjemtage eksterne midler. Efter en årrække med positive afkast fra investeringerne gik det i 2022 dramatisk den anden vej. Ifølge bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte er det da også tabene på investeringerne, der især har bidraget til det markante negative resultat for året. Hun peger dog samtidig på, at netop fordi AU har en grundlæggende solid økonomi med en fornuftig egenkapital er underskuddet håndterbart:
”2022 har ikke været et godt år, når vi ser på bundlinjen. Regnskabet afspejler dog også, at AU’s samlede omsætning fortsat er i vækst, og revisionspåtegningen vidner om en sund økonomistyring på tværs af universitetet. Og det er et godt udgangspunkt for de næste år, hvor budgetterne skal holde. Aarhus Universitet er i en vækstposition og har et stort potentiale. Det er to afgørende faktorer, så Aarhus Universitet kan fortsætte sin positive udvikling”.
Egenkapitalen skal genopbygges
Underskuddet i 2022 betyder, at AU’s egenkapital nu udgør 8,6 procent af omsætningen – mod 13,3 procent ved udgangen af 2021. Den andel skal nu øges igen, forklarer universitetsdirektør Kristian Thorn:
”Bestyrelsen har sat som målsætning, at egenkapitalen skal udgøre omkring 10 procent af vores omsætning, netop for at have den nødvendige modstandskraft i krisetider – som vi har oplevet i 2022. Derfor skal vi nu i gang med en balanceret genopbygning af egenkapitalen. Det gør vi via fremtidige afkast af vores investeringer. I en årrække har vi kunnet dække underskud på driften med afkast fra investeringer. Den mulighed har vi ikke de kommende år, og derfor skal driften balancere i sig selv”.
Ekstern finansiering bliver et vigtigt emne
Rektor Brian Bech Nielsen påpeger, at Aarhus Universitet skal fastholde den fornuftige økonomisk kurs, hvilket forudsætter stramme budgetter de kommende år. Trods dette forhold forventes stadig en omsætningsvækst, understreger han.
”Det kan vi ikke mindst tilskrive de flotte og øgede hjemtag af eksterne midler. Forskere fra Aarhus Universitet klarer sig imponerende godt. I 2022 øgede Aarhus Universitet sit forbrug af eksterne forskningsmidler med yderligere 12 procent i forhold til 2021. Det er nu steget til knap 2,5 milliarder kroner og har aldrig været højere”, siger Brian Bech Nielsen.
Det er både forbruget af midler fra danske private kilder, danske offentlige kilder og EU, der blev forøget i det forgangne år. Opgørelser viser, at AU’s medarbejdere f.eks. klarer sig fornemt i konkurrencen om midler fra Horizon Europe, fremhæver rektor.
Han tilføjer, at den positive udvikling i eksterne forskningsmidler naturligvis er en god ting, men at det også giver udfordringer. Særligt midlerne fra private kilder – som udgjorde 42% af forbruget i 2022.
”Vi forventer ikke en stigning i basismidlerne, mens andelen af eksterne midler vil blive større. Da en stor del af de penge kommer fra private kilder, vil vi med tiden blive udfordret mere og mere på, at overheadprocenten samlet set falder. Der er den velkendte udfordring, at det koster universitetet penge at modtage eksterne bevillinger. Vi bliver nødt til at være meget skarpe på, at der i bevillingsansøgninger er taget højde for både direkte og indirekte omkostninger til f.eks. laboratorier og administrativ support. Den udfordring deler vi med resten af sektoren, og det er meget vigtigt, at vi bygger videre på den gode og konstruktive dialog med de danske private fonde”, siger Brian Bech Nielsen.
Bemærk: den engelske oversættelse følger.