Ændrede satser i forbindelse med tjenesterejser
Er du på vej ud at rejse, skal du være opmærksom på, at der pr. 1. januar 2016 er kommet nye satser for godtgørelse af merudgifter på tjenesterejser i Danmark og udlandet.
Ændringerne omfatter satserne for:
- transportgodtgørelse – udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil eller lignende transportmiddel.
- hoteldispositionsbeløb
- time- dagpenge – udgifter til måltider, småfornødenheder, transport på bestemmelsesstedet o. l.
- procentgodtgørelse – udgifter til måltider, småfornødenheder, transport på bestemmelsesstedet o.l.
- udokumenterede nattillæg – ”Tak for ulejligheden” i forbindelse med privat overnatning.
Find de nye satser for 2016 fra Moderniseringsstyrelsen (kan give fejl ved åbning i Firefox).
Vær opmærksom på, at hoteldispositionsbeløbet for overnatning i Danmark bliver fastsat med udgangspunkt i Statens Indkøbshotelaftale, der bliver reguleret pr. 15. februar 2016. Den angivne sats på 1.008 kr. er derfor først gældende fra den 15. februar 2016. Indtil da bliver satsen for 2015 anvendt.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en mail til rejser@au.dk.