Aktuel Naturvidenskab bliver mere digital

Det populærvidenskabelige tidsskrift Aktuel Naturvidenskab udbygger sit digitale univers.

Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab (som har til huse på Science & Technology) er inde i en udviklingsfase, hvor et af målene er at koble ekstramateriale til artiklerne på nettet. Det første eksempel på dette kan ses her.

Det er en artikel om kosmiske stråler og skydannelse, som Ulrik Uggerhøj fra Institut for Fysik og Astronomi er medforfatter på. Artiklen er i Aktuel Naturvidenskab nr. 6-2011, som udkommer lige inden jul.

I første omgang vil det kun være udvalgte artikler, der får sådanne særlige websider, men tanken er, at det med tiden skal gælde alle artikler. Hvis du selv overvejer at skrive en artikel til Aktuel Naturvidenskab, er det derfor en god ide fra start at indtænke de ekstra elementer, der med fordel kan placeres på den tilknyttede webside.

Har du kommentarer eller konstruktive forslag, er du velkommen til at kontakte redaktionen på [email protected].