AU får færre EAN-numre

Vær ekstra opmærksom på EAN-nummeret i din afdeling, når du bestiller varer eller tjenesteydelser hos danske leverandører fra den 20. august og fremover. AU går nemlig fra at benytte omkring 200 forskellige EAN-numre til fremover kun at bruge ca. 70 numre.

Vær ekstra opmærksom på EAN-nummeret i din afdeling, når du bestiller varer eller tjenesteydelser hos danske leverandører fra den 20. august og fremover. AU går nemlig fra at benytte omkring 200 forskellige EAN-numre til fremover kun at bruge ca. 70 numre.

Den 20. august går AU fra at benytte omkring 200 forskellige EAN-numre til fremover kun at bruge ca. 70 EAN-numre. Det betyder, at nogle afdelinger og enheder fremover skal anvende et andet EAN-nummer, mens andre fortsat skal bruge det samme EAN-nummer som hidtil.

Tjek din afdelings EAN-nummer

Når du som medarbejder bestiller varer eller tjenesteydelser hos danske leverandører, skal du derfor være opmærksom på, om din afdeling får et andet EAN-nummer. Er det tilfældet, skal det nye EAN-nummer anvendes i forbindelse med alle fremtidige bestillinger af varer eller tjenesteydelser hos danske leverandører.

Tjek din afdelings EAN-nummer pr. 20. august 2012 på au.dk/eannumre

EAN-nummeret er afgørende for korrekt elektronisk modtagelse i AU’s system til fakturahåndtering IndFak. Hvis leverandøren benytter et EAN-nummer, som ikke længere er aktivt, vil AU’s system ikke kunne modtage fakturaen. Det betyder ekstra sagsbehandling både hos AU og leverandøren.

AU har adviseret de leverandører, som vi har brugt i 2012, om de nye EAN-numre. Men  medarbejderne opfordres også til at gøre leverandører opmærksomme på eventuelle nye EAN-numre ved bestilling af varer eller tjenesteydelser.

Et skridt på vejen mod fælles økonomistyring

Omlægningen sker dels som led i implementeringen af den nye AU-organisationsstruktur med færre hovedområder og institutter, dels som led i implementeringen af en fælles økonomistyringsmodel på Aarhus Universitet. I den forbindelse skal de it-systemer, som AU bruger til økonomistyring, konverteres i løbet af august og september, så de afspejler AU’s nye organisation. Samtidig omstruktureres AU’s EAN-numre.

Læs mere om omlægningen af AU’s EAN-numre