AU’s studerende er et hit hos erhvervslivet

En ny undersøgelse viser, at arbejdsgiverne er glade for at samarbejde med AU’s studerende. Og de fleste vil gerne samarbejde endnu mere i fremtiden.

Prorektor Berit Eika. Foto: Anders Trærup

92% tilfredshed.

Den statistik ville nok bringe smilet frem hos de fleste ledere.

Det gælder også på Aarhus Universitet, som for nylig fik overdraget resultaterne af en undersøgelse blandt 1.668 offentlige og private virksomheder.

I undersøgelsen har Epinion spurgt arbejdsgiverne om deres holdning til at samarbejde med studerende fra Aarhus Universitet. Det kan eksempelvis være i form af projektorienterede forløb eller et erhvervsspeciale.

Og blandt de virksomheder, som har samarbejdet med en AU-studerende, peger tomlen klart opad: Ud over de 92 procent, som har været tilfredse med forløbet, har næsten to tredjedele ansat en studerende efter endt samarbejde.

”Statistikken vidner først og fremmest om, at vi har dygtige studerende, som er parate til at træde ind på en arbejdsplads og bidrage med deres viden. To tredjedele af aftalerne er også kommet i stand, fordi den studerende selv har henvendt sig. Men tallene er også et tegn på, at AU’s overordnede indsats med at styrke erhvervs- og praksiselementerne på uddannelserne er i god gænge”, fortæller prorektor Berit Eika, der som formand for Uddannelsesudvalget har stået i spidsen for arbejdet med undersøgelsen.

Prorektor: Det viser kandidatuddannelsernes styrke

Hun tolker også resultatet som et udtryk for, at Reformkommissionen ser forkert, når den påstår, at kandidatuddannelserne først og fremmest er indrettet som forskeruddannelser:

”De toårige kandidatuddannelser giver netop mulighed for både at arbejde i dybden med sit fag og samtidig få lejlighed til at afprøve sine evner i praksis. Nu ser vi, at den vekselvirkning skaber tilfredshed for arbejdsgiverne, og det skal vi have mere af – ikke mindre. Derfor giver det ikke mening at korte uddannelserne ned til ét år, som kommissionen foreslår”.

Ikke i mål endnu

Prorektoren peger samtidig på, at undersøgelsen rummer flere interessante resultater, som universitetet vil arbejde videre med.

Blandt de virksomheder, som allerede samarbejder med AU-studerende, ønsker mere end hver tredje at optrappe samarbejdet. Samtidig ønsker 40 procent af de virksomheder, som pt ikke samarbejder med AU, at indlede et samarbejde i fremtiden.

”Vi skal se nærmere på de barrierer, arbejdsgiverne oplever, så vi kan få dem ryddet af vejen. Det handler blandt andet om at forberede de studerende endnu bedre på samarbejdet og gøre rekrutteringsprocessen til praktikpladser så smidig som muligt”, siger Berit Eika og fortsætter:

”En anden vigtig indsats bliver at få sikret en tydelig indgang til universitetet – måske især for de små og mellemstore virksomheder, som ikke i forvejen kender vores organisation. Her ved vi, at der er et særlig stort potentiale for alle parter. SMV’erne ansætter generelt færre nye medarbejdere, end store virksomheder gør, og derfor er projektsamarbejder med studerende en rigtig god mulighed for at få ny viden ind i organisationen. For de studerende giver samarbejdet med lidt mindre virksomheder ofte gode vilkår for at få mere ansvar og løfte opgaver, der er centrale for arbejdsgiveren”.

Ifølge prorektoren skal Uddannelsesudvalget og Erhvervsudvalget i den kommende tid drøfte, hvordan AU konkret følger op på undersøgelsen og indfrier de potentialer, som er beskrevet i rapporten.

 

Øvrige udvalgte resultater fra undersøgelsen:

  • 28% af arbejdsgiverne angiver, at de ønsker at samarbejde inden for det næste år, men endnu ikke har etableret et samarbejde.
  • Blandt de arbejdspladser, som allerede samarbejder med studerende fra AU, har 65% oplevet, at samarbejdet er opstået på baggrund af en uopfordret henvendelse fra studerende.
  • Ny viden og at udfordre sig selv er for mange arbejdspladser en primær årsag til samarbejde.
  • Knap hver fjerde arbejdsplads angiver, at en primær udfordring er at finde relevante studerende. Samtidig mangler flere viden om, hvilke studerende der er relevante for dem. Arbejdspladserne er tilbøjelige til at kigge efter bestemte typer af uddannelser, særligt dem de allerede har kendskab til, men er åbne over for de fleste.
  • En af de største barrierer for samarbejder er oplevelsen af manglende ressourcer til at understøtte den studerende under samarbejdet. Det er særligt opstartsfasen under samarbejdet, der opleves som særlig ressourcetung – dette gælder særligt projektorienterede forløb.
  • Særligt den studerendes evne til at begå sig på arbejdspladsen fremhæves som udslagsgivende. Studerende, der formår at oversætte teori til praksis og hurtigt forstår at bruge evner i en erhvervsmæssig kontekst, er de mest attraktive i et ansættelsesperspektiv.