Danskernes Akademi sætter lys på 1700-tallet

Fra den 9. til 18. marts er Aarhus badet i 1700-tallets lys, når Folkeuniversitetet i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet slår dørene op til Århundredets Festival med over 200 arrangementer rundt om i byen. Og samtidig med festivalen kommer 1700-tallet også under grundig behandling af Aarhus-forskere i Danskernes Akademi på DR2. Den 13. og 14. marts er Danskernes Akademi nemlig dedikeret til det århundrede, som nogen har kaldt det vigtigste i menneskehedens historie.

Oplysning der ændrede verden

Tirsdag den 13. kl. 14.30 fortæller professor Hans-Jørgen Schanz fra Aarhus Universitet om oplysningstiden, der fuldstændig ændrede de grundlæggende forestillinger om bl.a. religionen, naturen og historien i den vestlige verden. Men oplysningsfilosofferne blev også modsagt, kritiseret og bekæmpet lige fra begyndelsen. Det fortæller lektor Mikkel Thorup om i sin forelæsning i forlængelse af Hans-Jørgen Schanz. I 1700-tallet opstod således en relativt stærk modoplysningsbevægelse, der på et religiøst og traditionalistisk grundlag beskyldte oplysningsfilosofferne for at være afstumpede ateistiske samfundsomstyrtere, lyder budskabet fra Mikkel Thorup.

Pagten med djævlen

Dagen efter den 14. marts genopliver lektor Birgit Eriksson Goethes Faust. Goethes drama om Faust blev skrevet midt i oplysningstidens diskussioner om Gud, videnskab og menneskets ret til selv at bestemme over sit liv. Birgit Eriksson beskriver blandt andet, hvordan de forskellige versioner af historien viser Goethes holdninger til oplysningstiden og den spirende modernitet.

De vilde

Derefter fortæller docent Ole Høiris om, hvordan opfattelsen af det vilde menneske, som de opdagelsesrejsende havde stiftet bekendtskab med, ændrede sig i oplysningstiden. De vilde blev ikke længere blot betragtet som voldelige vildmænd, men som mennesker, der måtte underlægge sig samfundet love og regler.

Newtons verdensbillede

Og endelig kan de videnskabshistorisk interesserede få et indblik i 1700-tallets nye videnskabelige verdensbillede, når professor P.C. Kjærgaard forelæser om Isaac Newtons nye mekaniske og rationelle verdensbillede og den store opgave, det var at overføre ”fornuftens ånd” til alle andre områder af tilværelsen end fysikkens.