Danskundervisning i Global classroom
Nyt fleksibelt danskundervisningstilbud til udenlandske forskere og ægtefæller ved Aarhus Universitet.
CLAVIS tilbyder Danskuddannelse via Global classroom - CLAVIS Global. CLAVIS Global er til kursister på Danskuddannelse 3, som har behov for en fleksibel undervisningsform bestående af både online- og klasseundervisning.
Hvad er fordelen ved CLAVIS Global
Global classroom er en unik undervisningsmulighed, som giver kursisterne valget, om de vil være fysisk til stede i undervisningslokalet eller streame og deltage i undervisningen live hjemmefra, fra arbejdet eller udlandet via videokonference. Gennem højttalere og kameraer i rummet er de i stand til at se og tale med deres klassekammerater, hvis de ikke er fysisk tilstede. De kan også streame undervisningen bagefter, når det passer dem.