Dele af Bartholins Allé afspærret i uge 51

Universitetsparkens sø skal renses, og det betyder omkørsel for bilister, der skal via Bartholins Allé, fra 15.-19. december. Læs mere om afspærring og alternativ rute herunder.

Søen i Universitetsparken skal befries for blade og slam, hvorfor dele af Bartholins Allé spærres af.
Søen i Universitetsparken skal befries for blade og slam, hvorfor dele af Bartholins Allé spærres af. Foto: Jens Hartmann Schmidt, AU Foto.

Hvis du færdes i Universitetsparken mellem den 15. og 19. december, skal du være opmærksom på, at Bartholins Allé er afspærret mellem gården foran Bartholinbygningen og indkørslen til varegården bag bygningen.

Det kan have betydning for din rute, hvis du skal ind i Universitetsparken i bil. Du kan benytte omkørslen ad Wilhelm Meyers Allé, Ole Worms Allé og Karl Verners Vej i begge retninger, og det er stadig muligt at køre ind i Universitetsparken via Bartholins Allé og derefter dreje til venstre ved Søauditorierne. Derudover er indkørslen til Karl Verners Vej via Langelandsgade åben.

Afspærringen skyldes, at Universitetsparkens øvre sø, der bl.a. danner ramme for den årlige Kapsejlads, er blevet tømt for vand, så en gravemaskine kan rense bunden for nedfaldne blade og slam. Derudover skal stensætningen langs søen genoprettes.

Læs mere om oprensningen af søen hos Omnibus.

Se på kortet herunder, hvor der er spærret af, og hvor der er åbent for kørsel. Fodgængere kan passere langs det afspærrede område via fortovet, ligesom cyklister kan stå af og trække.

Der bliver skiltet med ændringerne ved selve afspærringen og ved indfaldsveje. Ændringer til de beskrevne afspærringer kan forekomme.

AU Bygninger, der har igangsat arbejdet, forventer, at oprensningen af søen er endeligt afsluttet 31. marts 2026. Der er kun afspærret for trafik i uge 51.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i Claus Førby-Danielsen, AU Campusservice, Teknik og projekt, cfd@au.dk