Evaluering afsluttet: Hvordan står det til med AU’s forskningskvalitet?

Nu skal I evaluere kvaliteten af jeres forskning – men først skal I finde ud af, hvad kvalitet er på jeres fagområde.

Nogenlunde sådan lød beskeden til AU’s fakulteter, da universitetsledelsen i 2024 satte gang i en omfattende proces, der i sidste ende har skullet styrke den strategiske udvikling i universitetets faglige miljøer.

Det formelle krav var, at hvert institut skulle gennemføre dels en selvevaluering og dels et eksternt review fra et internationalt panel. Men derudover har processen været forankret på fakulteterne samt institutterne, og der har været frie hænder til at vælge de temaer og datapunkter, der gav størst mening som kvalitetsparametre i de forskellige faglige kontekster.

Mere krævende, men også mere givende

Det lidt mere åbne, bottom-up orienterede format var ifølge rektor Brian Bech Nielsen et helt bevidst valg for at sikre fokus på konkret læring og fremadrettet handling:

”Vi bliver i forvejen målt og vejet på alle mulige måder. Det er for så vidt både legitimt og naturligt, når man modtager offentlige midler. Men når det handler om den form for kvalitativ strategisk udvikling, der virkelig rører ved éns faglige grundvold, så er der altså grænser for, hvor langt man kan nå med bibliometri og andre af den slags generiske data”, fortæller rektoren og fortsætter:

”Det betyder så også, at en evaluering af den her type er mere krævende. I stedet for at få parametrene serveret, så har fakulteter og institutter skullet lægge sig i selen for at finde de rigtige mål og målemetoder. Det fordrer en strategisk refleksion på et helt grundlæggende niveau. Heldigvis lader det til, at folk har opfattet det som en givende og meningsfuld proces, og der har været et stort engagement i arbejdet. Det har vores bestyrelse kvitteret for, og det vil jeg også gøre på vegne af universitetsledelsen”.

Hvad har vi så lært?

Selvom institutterne er blevet evalueret ud fra egne faglige kriterier, så vidner opsummeringen om, at der trods alt er temaer, som går igen på tværs af universitetet.

Data for publikationer, forskningssamarbejde og finansiering bekræfter, at AU generelt leverer forskning af høj kvalitet og med stor samfundsmæssig impact – også i form af innovation og samarbejde med eksterne parter. Samtidig peger evalueringerne på, at der fortsat er potentiale for at styrke den interdisciplinære forskning, og at der kan være behov for på et strategisk niveau at understøtte samarbejde, der går på tværs.

Et andet opmærksomhedspunkt er, at forskningens voksende internationale fokus skal balanceres med det hjemlige behov for viden: Selvom der ofte publiceres i internationale tidsskrifter, så er det væsentligt at holde fast i, at universitetet også skal levere viden til danske borgere, myndigheder og virksomheder.

Evalueringen viser også, at selvom miljøerne arbejder målrettet med rekruttering, arbejdsmiljø og karriereudvikling, så er der fortsat behov for ledelsesmæssig opmærksomhed på emner som kønsbalance, midlertidige ansættelser og understøttelse af yngre forskere.

Om forskningsevalueringen

• Processen er bl.a. inspireret af den europæiske Agreement on Reforming Re-
• search Assessment fra 2022, som Aarhus Universitet har tilsluttet sig
• De enkelte evalueringsrapporter er delt internt på institutterne, men er ikke offentligt tilgængelige; bl.a. for at signalere, at evalueringen ikke handler om at sammenligne, konkurrere eller lave ledelsestjek. Der er lavet en samlet opsummering, som er tilgået bestyrelsen og også omfatter resuméer af fakulteternes rapporter
• Fakulteterne og institutterne har ansvaret for den strategiske opfølgning på evalueringerne
• Efter planen skal en lignende evaluering fremover gennemføres hvert 6. år

Læs opsummeringen og se mere om evalueringsprocessen