Få IT- og systemhjælp på ny portal
Fra slutningen af november kan du møde IT-supporten og supporten til AU’s økonomi-, studie- og HR-IT systemer på en ny serviceportal. Portalen giver dig effektiv support og mulighed for løbende at følge din sag.
Driller VPN? Kan du ikke få lov at logge på EDUROAM? Eller har du brug for hjælp i AUHRA?
Torsdag d. 26. november lanceres en ny serviceportal, hvor studerende og medarbejdere kan få hurtig og effektiv hjælp til at løse IT-problemer og få support til AU’s økonomi-, studie- og HR-IT systemer.
På portalen kan du registrere problemer eller stille spørgsmål vedrørende for eksempel AU’s administrative og faglige IT-systemer, dit IT-udstyr, printer, netværk og lignende. Du kan også følge din sag og kommunikere med supporten via portalen.
Find portalen her: support.au.dk
Hvis du oplever problemer med at bruge portalen, kan du finde vejledning og information på au.dk/itsm
Det er fortsat muligt at registrere en sag via mail til din lokale support. Find kontaktoplysninger her