Fald i CO2-udledning: ”AU er på rette vej, men vi skal holde os på tæerne”
Med en fælles indsats er universitetet rykket lidt tættere på 2025-målet om en 35 procents reduktion i CO2-udledningen. Det viser klimaregnskabet 2023. Fortsat fremgang kræver dog, at vi står på tæer, vurderer universitetsdirektøren.
Der er basis for spirende optimisme i universitetets klimaregnskab for 2023, som for første gang siden årene med corona-nedlukninger kan præsentere et fald i AU’s klimaaftryk. AU’s CO2-udledning blev samlet set reduceret med 2 procent i 2023, og selvom det er et lille fald, er det et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Det er bl.a. energiforbruget i AU’s bygninger, der har betydning for resultatet. Universitetet har forbrugt mindre varme og el, og strømmen er kommet fra grønnere energikilder. Derudover er det særligt universitetets landbrugsaktiviteter og transport, der har været med til at drive CO2-udledningen nedad. Universitetsdirektør Kristian Thorn fremhæver, at vi er nået hertil takket være en fælles indsats.
”Studerende og medarbejdere fortjener anerkendelse for at bidrage til de reduktioner, vi har opnået på energiforbruget. Med fælles hjælp kan vi nå langt, og det får vi brug for i de kommende år, hvor vi både skal holde fast i det, vi har opnået, og hver især bidrage til at reducere yderligere gennem egen adfærd – bl.a. i forhold til flyrejser. Jeg oplever stor motivation for at reducere flyrejser og handle bæredygtigt, også selvom det ofte er nemmere sagt end gjort. Det er glædeligt, og forhåbentlig kan de gode takter i klimaregnskabet give rygstød til yderligere reduktioner”, siger Kristian Thorn.
Et stykke vej til 2025-mål
Sammenlignet med 2018 har AU formået at sænke CO2-aftrykket med 28 procent. De resterende 7 procentpoint skal opnås over de næste to år for at nå målsætningen i AU’s klimastrategi om at sænke CO2-udledningen med 35 procent i 2025 i forhold til 2018.
”Det bliver ikke nogen nem opgave. Vores forskere hjemtager flere og flere eksterne forskningsmidler, og det er en uomtvistelig succes for vores kerneopgave. Samtidig udfordrer det universitetets klimamål, at aktivitetsniveauet vokser. Som samfundsinstitution har vi en stærk forpligtelse til at reducere vores eget klimaaftryk, og derfor skal vi stå ekstra meget på tæer i den kommende tid ” siger han og peger på klimahandleplanes indsatser, der skal bidrage til en fortsat reduktion i AU’s CO2-udledning.
Det drejer sig både om den igangværende proces for at nedbringe antallet af flyrejser, bl.a. med systematisk indsamling af rejsedata på institutter og fakulteter. Men også en række andre indsatser som fx bæredygtige indkøb og store forsøg med bæredygtig energiudvinding.
Læs mere om AU’s klimaindsatser i 2024
Fakta om årets klimaregnskab
- AU’s årlige klimaregnskab tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser i CO2-ækvivalenter fordelt på tre såkaldte scopes.
- Klimaregnskabet er for tredje år beregnet ud fra to forskellige metoder: Den aktivitetsbaserede metode, hvor en aktivitet (fx forbrugt strøm og flyrejser) kobles til en emissionsionsfaktor, og den økonomibaserede metode, hvor antal kroner brugt inden for en kategori kobles til en emissionsfaktor (fx beløb for indkøbt IT-hardware eller kemikalier).
- KMD har, som noget nyt i år, beregnet den økonomibaserede del af klimaregnskabet for AU. Tidligere har DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi lavet beregningerne bag Aarhus Universitets klimaregnskab.