Forskere går sammen på tværs af discipliner: Populært initiativ åbner for nye tilmeldinger
Nu søger Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) igen forskere fra discipliner så forskellige som biologi og virksomhedsledelse til at gå sammen i tværfaglige forskningsgrupper. Løsninger på samfundets komplekse udfordringer er kun robuste, hvis de holder vand fra forskellige perspektiver, siger direktør.

Tre institutter. To fakulteter. Ét forskningstema.
Det er opskriften på initiativet ’Collaborative Theme Groups 3-2-1-GO!’ fra Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), som samler forskere fra forskellige fagområder om ét forskningstema.
Nu er tilmeldingen åben for nye tværfaglige projekter til det populære initiativ, der startede i august 2024 med etableringen af de første fire forskningsgrupper.
Initiativet understøtter forskere i at gå sammen om de udfordringer, der bedst løses, når man smider forskellige forskningsdiscipliner i gryden.
Og deraf kommer benspændet, at grupperne skal bestå af forskere fra mindst tre forskellige institutter og to fakulteter, som går sammen om ét forskningstema.
Sult efter samarbejde på tværs
Tilslutningen til den første runde af projektet viste, at interessen for interdisciplinære initiativer er stor, siger centerdirektør ved AIAS, Andreas Roepstorff:
”Vi fik 14 ansøgninger ind fra hele universitetet af ekstremt høj kvalitet. Det viser, at der er en sult efter at skabe de her fora, hvor man kan etablere projekter på tværs.”
De fire forskningsgrupper har nu været samlet i et halvt år og undersøger alt fra vådområder og biodiversitet til det anatomiske teater og videnskabshistorie.
”Vi har valgt, at der skal være forskere fra mindst tre institutter, for hvis de kun er to, kan de nok klare det selv, og man skal gå på tværs af fakulteter, fordi fakulteterne har nogle mekanismer til at håndtere det internt,” fortæller Andreas Roepstorff.
Initiativet udspringer af et tværfakultært ambassadørkorps, som er nedsat af Forskningsudvalget på AU. Ambassadørkorpset mødes på AIAS og har til opgave at komme med idéer til interdisciplinære forskningsprojekter og -samarbejder.
Bygger bro mellem biologi og business
Det er ikke, fordi forskerne i projektet ’Bridging Biology and Business’ har læst beskrivelsen forkert, at de har samlet forskere fra fem institutter og tre fakulteter.
Det er tilladt at sprænge rammerne for antallet af enheder, så længe forskningstemaet kun er ét.
Sammen undersøger gruppen af forskere fra Nat, Tech og BSS hvad et nyt EU-direktiv, der pålægger virksomheder krav om afrapportering af deres indvirkning på biodiversitet og økosystemer, betyder for de påvirkede virksomheder.
Projektet er ifølge initiativtager Helle Alsted Søndergaard, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse, netop et eksempel på et projekt, der bedst løses, når flere forskningsdiscipliner slår hovederne sammen.
”Der er behov for at samle den viden, biologerne har om, hvordan man måler og forholder sig til biodiversitet, og den viden vi har om, hvordan virksomheder, afrapportering og strategi fungerer. Jeg tror ikke, vi kommer videre, hvis ikke de to felter giver hinanden hånden,” fortæller hun.
Også for Andreas Roepstorff er det indlysende vigtigt, at udfordringer som denne – og de mange komplekse udfordringer, verden står over for - kræver, at man går til dem fra flere perspektiver.
”De løsninger, der skal findes, er kun robuste, hvis de holder vand fra flere perspektiver. Det kan man gøre på mange måder, men en super effektiv måde er at etablere det rum. Så kan man rykke rigtig hurtigt,” fortæller han.
Og det med at etablere et rum og en platform for forskerne er vigtigt, mener Helle Alsted Søndergaard:
”Det allervigtigste er sådan set platformen. Før havde vi et lille netværk, vi selv havde startet med biologerne, men vi vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gøre af os selv. Nu har vi fået en platform, hvor vi kan vise, at vi arbejder med feltet og et fysisk sted, vi kan mødes, hvor der er plads til os,” siger Helle Alsted Søndergaard, og tilføjer:
”Universitetet er ikke organiseret, så det er nemt at gøre. Det er vigtigt, at universitetet værdsætter, at man gider at tage den ekstra koordinering, for det er nemmere og mere ’straight forward’ bare at gøre det, vi plejer.”
Sæt turbo på livet som forsker
Det er op til grupperne selv, hvad projekterne skal munde ud i. De sætter selv succeskriterierne.
For Helle Alsted Søndergaards vedkommende er det i sidste ende publikationer og projekter til fondsansøgninger. For andre er det inspiration og netværk, der kan komme til gavn i den videre forskning.
”Succeskriteriet for hele projektet er, at vi står med et hold af forskere, der føler, at det har sat turbo på deres liv som forsker. Både i retning af hvilke projekter man arbejder med, og hvilke relationer man har, men også hvad man i virkeligheden kan som forsker,” fortæller Andreas Roepstorff.
De første fire 3-2-1-GO!-forskergrupper spænder over alle fem fakulteter og løber frem til august 2026.
AIAS har netop åbnet for nye ansøgninger til projektet, som udvides med to nye tværfaglige grupper til august 2025. Ansøgningsfristen er 10. april.
”Vidensnørden i mig glæder sig til at kunne følge med på sidelinjen. De emner, de fire grupper arbejder med nu, er sindssygt interessante og virkelig vigtige,” siger Andreas Roepstorff.
”Vi kan lære meget af nogen, der tør at begive sig ud i det felt, som ikke skelner hårdt mellem, om det er grundforskning eller anvendt forskning, men faktisk laver noget, hvor de her elementer belyser hinanden.”