Forskning og forretning i 25 år: Historien om et unikt mælkeprotein

Under sin forskning i mælkeproteiner identificerede Esben i 1993 osteopontin – et protein, der findes naturligt i modermælk og viste sig at have potentiale til at blive en ingredient til forbedring af modermælkserstatning. Det blev startskuddet til flere patenter og et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Arla Foods, der skulle vare i mere end 25 år.

Vejen til markedet var dog ikke uden bump. Trods stor interesse fra både industri og forskningsverdenen stødte projektet på regulatoriske udfordringer. Hver region har sine egne regler, men på et vigtigt marked som USA er der ud over ernæringsværdien stort fokus på bioaktivitet, og ingredienser, der udøver en tilsyneladende positiv effekt, skal undersøges ekstra for eventuelle negative effekter. På trods af barrierer på enkelte markeder er produktet blevet markedsført og solgt i en række lande med stor succes.

Et unikt samarbejde om et fælles mål: kommercialisering

Anders og Esben mødte hinanden første gang omkring årtusindskiftet. Esben Skipper Sørensen havde i årene forud fundet og beskrevet proteinet, mens Arla Foods Ingredients sammen med Esben havde opfundet en metode til oprensning i stor skala. Fra de første møder stod det klart, at Anders og Esben uden nærmere aftale havde den samme indstilling til samarbejde. Man måtte godt huske, hvem man var ansat af, men stiltiende var der en forståelse af, at vi skulle ende ude på markedet og sælge osteopontin, så traditioner omkring, hvad man kunne tale med hinanden om, blev ignoreret.

Det betød, at økonomen kunne gøre sig klog på aminosyresekvenser og ikke blive grint ud af lokalet, mens molekylærbiologen blev lyttet til, når han spekulerede over, hvilke anvendelser og segmenter, der kunne have interesse i proteinet. Det kræver tillid og gensidig respekt, hvilket i høj grad karakteriserer samarbejdet.

Fra "Mælkeparken" til Arla – en rekrutteringsmotor for talent

Samarbejdet mellem Arla og Aarhus Universitet har ikke kun drejet sig om osteopontin. Det har også skabt en platform, hvor studerende og forskere har fået mulighed for at teste deres viden i praksis hos Arla. Samtidig har virksomheden haft direkte adgang til de dygtigste forskningstalenter fra “Mælkeparken” – en uformel betegnelse for forskningsmiljøet på instituttets tidligere adresse på Gustav Wieds Vej.

Anders Steen Jørgensen forklarer: "For Arla har samarbejdet ikke kun handlet om osteopontin – det har også været en måde at tiltrække nogle af de skarpeste hjerner fra universitetsverdenen. Mange af de studerende og forskere, der har været en del af projektet, er senere blevet ansat hos os, og det viser værdien af et langsigtet samarbejde."

For Esben har det tætte samarbejde betydet, at han ikke blot har været forsker, men også en aktiv partner i den kommercielle udvikling. Arla Foods Ingredients har videnskabelige medarbejdere som en del af salgsprocessen, men det er en ekstra trumf at kunne introducere en akademisk relation ifm konferencer og kundesamarbejder. Hans forståelse for forretningens behov – fra produktudvikling til emballagedesign – har bidraget til en synergi, der har sikret samarbejdets lange levetid.

Innovation i en anden tid – da tillid bar det meste

Da samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Arla begyndte, var der en anden tilgang til erhvervssamarbejder end i dag. Dengang var forskningspartnerskaber mindre formelle og byggede i høj grad på tillid, fælles ambitioner og en fleksibel tilgang til udviklingen.

"Vi havde en form for 'champion-ånd', hvor vi skabte et værdifuldt rum for kreativitet og handlekraft. Når vi troede på en idé, fandt vi en vej frem – også selvom vi nogle gange måtte tage lidt alternative veje rundt om interne processer," fortæller Anders Steen Jørgensen med et smil.

Samtidig blev forskningsverdenen i stigende grad præget af et kommercielt mindset. Esben oplevede selv, hvordan fokus i forskningen bevægede sig mere mod anvendelse og patentering – en udvikling, der har både fordele og ulemper.

"Vi er nødt til at tænke kommercielt, hvis vores forskning skal gøre en reel forskel, men vi må heller ikke glemme, at grundforskningen er fundamentet for alt det, vi senere kan anvende," siger han.

Samarbejde skaber innovation – også uden spinouts

Esben og Anders’ historie viser en anden vej til innovation end den klassiske fortælling om spinouts og startups. I stedet for at starte en ny virksomhed har samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Arla vist, hvordan forskning kan skabe værdi direkte i etablerede virksomheder – og på den måde øge innovationshøjden i industrien.

"Det her samarbejde har været et bevis på, at værdiskabelse i forskning ikke nødvendigvis kræver, at forskere bliver iværksættere. Ved at arbejde tæt sammen med en stor virksomhed kan vi tage innovationen endnu længere og hurtigere ud i verden," siger Esben.

Historien om osteopontin er dermed ikke bare historien om et mælkeprotein, men et eksempel på, hvordan forskning og industri sammen kan skabe noget, der rækker langt ud over et enkelt produkt – og i stedet bygger bro mellem ny viden og samfundets behov.