Fristen er 15. januar: Husk at registrere publikationer i Pure
Registrerer du publikationer i Pure? Så skal du være opmærksom på, at du inden d. 15. januar 2023 skal indberette publikationer fra 2022.
Søndag d. 15. januar 2023 er sidste frist for at indberette publikationer med udgivelsesår 2022. Det er også sidste frist for at gøre dine publikationer tilgængelige i Open Access.
Er du forsker eller administrativ medarbejder, som registrerer i Pure, er det vigtigt, at du inden den 15. januar 2023 tjekker følgende:
- Er alle dine publikationer registreret i Pure?
- Er indtastningen af oplysninger for dine publikationer med udgivelsesår 2022 færdiggjort?
- Har nogen af dine publikationer ændret udgivelsesstatus, siden du registrerede dem?
- Er dine publikationer påført den rigtige kategori ('forskning', 'formidling', 'rådgivning' og 'undervisning')?
- Er angivelsen af ”peer review” korrekt?
- Er Open Access-status korrekt for relevante publikationer?
AU’s nøgletal og status i Open Access Indikatoren er baseret på validerede data i Pure. Disse tal danner grundlag for strategiske og økonomiske beslutninger. Derfor er det nødvendigt, at fristen overholdes. AU Pure kan ikke garantere, at publikationer, der indberettes efter fristens udløb, kan nå at blive valideret og talt med.
AU nøgletal
AU modtager i begyndelsen af marts en opgørelse over AU’s forskningsproduktion. Opgørelsen indeholder antallet af registrerede publikationer med udgivelsesår 2022 og indgår som en del af universitets årsrapport.
Skriv til pure@au.dk hvis du har spørgsmål.
Open Access
I begyndelsen af marts 2023 høstes publikationer med udgivelsesår 2021 til den danske Open Access indikator. Derfor skal du sørge for, at Open Acces status på dine publikationer fra 2021 er korrekt. Se også gerne på publikationer fra 2022, så du har alt opdateret. Upload det accepterede manuskript til Pure, hvis du har forlagets tilladelse til at parallelpublicere det. Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til Open Access, kan du kontakte din kontaktperson ved AU Library.