Har du en god idé til et internationalt projekt? Så søg om seed funding-midler hos Circle U.
Alle medarbejdere og studerende kan nu igen søge om midler til internationale projekter gennem Circle U.’s seed funding-pulje. I alt 100.000 euro skal fordeles til projekter med mindst tre Circle U.-partnere. Der er frist 1. oktober 2025.

I 2024 var Aarhus Universitet med i 8 af de 13 projekter, der modtog midler fra Circle U.-alliancens seed funding-pulje. Nu har videnskabelige og administrative medarbejdere igen mulighed for at søge op mod 10.000 euro per projekt, mens studerende kan søge op til 5.000 euro til deres projekter.
Målet med seed funding-programmet at støtte græsrodsprojekter, som bringer mindst 3 Circle U.-partnere sammen om f.eks. fælles uddannelsesaktiviteter, forskningsprojekter eller workshops og meget andet.
Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2025.
- Læs mere om årets Seed Funding-program, og søg online
- Se eksempler på tidligere seed-fundede projekter: https://www.circle-u.eu/seedfunding/projects/
Kom til infomøde den 4. juni
Du kan høre mere om årets seed funding-program til et online infomøde den 4. juni kl. 12-13.
Her bliver du klogere på, hvordan du søger, hvilke krav der er til projektet og meget andet. Tidligere seed funding-modtagere vil også dele deres erfaringer, og der er mulighed for at stille spørgsmål.
- Du finder link til mødet på denne side: Circle U. Seed Funding Info Session - Circle U. Tilmelding ikke nødvendig.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål om Circle U.’s seed funding-program, er du velkommen til at skrive til Circle U.’s seed funding-team (seedfunding@circle-u.eu)