Har du ønsker til AU’s nye webshop-system?
En projektgruppe i Økonomi og Bygninger er gået i gang med processen hen mod at finde et nyt og mere tidssvarende webshop-system til AU.
Webshoppen bruges i dag til håndtering af gratis og betalbare arrangementer samt til salg af varer.
Netop nu er projektgruppen i gang med at indsamle krav og ønsker til et nyt system. Derfor vil projektgruppen gerne høre om dine behov i forhold til håndtering af arrangementer med tilknyttet betaling eller salg af varer via AU's webshop.
Du kan sende en mail med dine behov og ønsker til wshotline@adm.au.dk senest d. 31.12.2016.
I forbindelse med projektet er der desuden blevet nedsat en referencegruppe, som er bredt sammensat af repræsentanter fra alle fakulteter og fællesadministrationen. Referencegruppen vil løbende blive involveret i projektet og har, ind til videre, bidraget med deres ønsker og krav til det nye webshop-system.
Spørgsmål vedrørende projektet kan rettes til projektleder Zarema Rottenburg, zarema.rottenburg@au.dk.