Hvornår tog du sidst en backup?
Der er mange gode grunde til at tage en backup af indholdet på din computer med jævne mellemrum. Harddiske og USB-nøgler fejler oftere end du tror og computervirus-angreb bliver mere og mere ondsindede. Sørg derfor for altid at have en backup af dine og universitetets værdifulde data.
Se en lille film om hvor vigtigt det er at huske backup.
Det er meget vigtigt, at du husker at lave backup af dine data. Harddiske, USB-nøgler og andet elektronisk udstyr fejler oftere, end du tror. Desuden kan du miste alle dine værdifulde data, hvis din computer bliver ramt af virus. Hvis du tager en backup med jævne mellemrum, har du en redningsplanke, hvis det skulle ske, at din computer, tablet eller smartphone holder op med at fungere.
Hvordan tager jeg backup?
Der bliver automatisk taget en backup af dine filer, hvis du lægger dem på dit personlige netværksdrev på universitetet, og er ulykken ude, vil du ”kun” miste nogle timers arbejde frem for dage, uger eller måneders arbejde.
Husk dog på, at netværksdrev er forbeholdt universitetets data, så selv om det er rart også at have backup af ens private data, fx billeder, hører det ikke hjemme på universitetets drev. Her må du i stedet benytte andre løsninger.
Hvis du har meget store mængder data og/eller har specielle behov, kan du kontakte din lokale IT-support, som kan hjælpe dig med at finde en løsning.
Kan jeg bruge Dropbox?
Vær også opmærksom på at tjenester som Dropbox, OneDrive m.fl. ikke bør anvendes til backup af universitetets data. For det første kan universitetet ikke få adgang til data, hvis der opstår et behov for det, og for det andet er der typisk ingen garantier fra sådanne tjenester omkring sikkerheden.
Er dit antivirusprogram installeret korrekt?
Når du bruger AU’s netværk, skal du have installeret et antivirusprogram på din computer. AU anvender antivirusprogrammet McAfee. Tidligere er antivirusprogrammet Sophos blevet anvendt, og hvis du stadig har Sophos installeret på din computer (PC og Mac), skal du kontakte din IT-support med det samme.
Virusangreb og backup
AU oplever i øjeblikket nogle af de værste virusangreb, hvor virussen ikke blot inficerer computeren og krypterer de filer, der ligger lokalt på computeren men også de filer, der ligger på fællesdrev og som tilhører dine kolleger. Virussen er så hård ved filerne, at de ikke kan genskabes, hvis ikke du har en backup. Du bør derfor med jævne mellemrum tage en backup af indholdet på din computer og at tjekke, at dit antivirusprogram fungerer som det skal. Find en vejledning til McAfee antivirus.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til backup og antivirus, kan du kontakte din lokale IT-support. Find kontaktoplysninger på http://au.dk/it.